Hørkrams nye byggeri

Det nye byggeri er færdigt og er løbet op i ca. 425 mio. kr. Foodservice virksomsomheden Hørkram Foodservice tog i juni 2016 til en massiv udvidelse af deres virksomhed i Sorø, og udgør efter færdiggørelsen 26.000 varenumre på 62.000 m2. Hørkram har de sidste år haft en omsætningsvækst på over 75 %, hvilket har gjort, at de har fået behov for mere plads.

Inden for de sidste seks år, har vi på vores to centre udvidet med mere end 60.000 m2, hvilket har givet os en lang række nye muligheder i forretningen.

Tanken med at lave vores egen fiskeproduktion var, at vi gerne vil kunne levere fisk og skaldyr af høj kvalitet til hele Danmark og med vores eget set-up.

Ved at fastholde ideen om at have alt under ét tag, altså kunne levere alle varegrupper, kan vi selv sikre, at hastighed, kvalitet og logistik går op i en højere enhed, og det betyder større leveringssikkerhed for vores kunder, siger Hørkram.

Udvidelsen sikrer, at vi er gearet til mere vækst i fremtiden, fortæller Preben Berg Kristensen, viceadministrerende Direktør i Hørkram Foodservice A/S. Det omfattende byggeri har sikret Hørkram større køle- og frostlagre, ligesom der er blevet bygget større lagerfaciliteter til virksomhedens nonfood-afdeling. Desuden er både køle- og frostekspedition blevet udvidet, og Hørkrams egen kødopskæring har også fået bedre plads.

Udvidelsen af vores centre, både her i Sorø og i Aarhus, sikrer, at vi er gearet til mere vækst i fremtiden. Vi har en god tilvækst af nye kunder, men størstedelen af vores vækst kommer faktisk igennem vores eksisterende kunder, som vælger at købe flere varegrupper hos os.

Derfor regner vi med øget vækst i en lang række af vores kategorier, herunder frugt og grønt, kød, fisk og nonfood, fortæller Preben Berg Kristensen, og fortsætter: Vores center i Sorø er Danmarks største foodservicecenter, og vi er det eneste center med inhouse egenproduktion, så vi føler, at vi er godt rustet til at gå fremtiden i møde.

 
Carlsberg klarede ikke forventningerne

Nye regler i Rusland satte sig sine spor, og medvirkede til at sænke både top- og bundlinje for Carlsberg, som må konstatere underskud i andet halvår 2017, stik modsat at der var ventet et plus.

Ifølge Ritzau Estimates tabte bryggeriet 642 mio, hvor man havde regnet med overskud på 2.666 mio. kr. Året før tjente Carlsberg i perioden 2.619 
mio. kr.!

Den negative overraskelse hænger sammen med særlige poster, der trækker ned med 4.603 mio. kr. hovedsageligt som følge af nedskrivninger på brands i primært Rusland. Her havde analytikere ventet minus 200 mio. kr. I andet halvår 2016 var der særlige poster på minus 155 mio. kr.

Mens bundlinjen ramte en del under forventningen, klarede driften sig noget bedre, da den viste et plus på 4.751 mio. kr. mod ventet 4.743 mio. kr. og 4.797 mio. kr. i samme periode året før.

Bryggeriet oplyser, at man øger udbyttet til aktionærerne til¤ 16 kr. per aktie, hvor der var forventet et udbyttet på 14,6 kr.

Nettoomsætningen i Vesteuropa noterede en flad organisk udvikling, mens der var ventet et fald på 1,1 pct. De samlede volumener viste et organisk fald på 1 pct.

Salget af øl blev på 23,6 mio. hektoliter mod 24,2 mio. hektoliter i samme halvår i 2016.

Carlsberg havde i andet halvår af 2017 mindre omsætning i bryggeriets næststørste region - Asien - end ventet af analytikerne. Nettoomsætningen i Asien steg organisk 5 pct. og et fald på 2 pct. i den samlede volumenudvikling. Rapporteret faldt nettoomsætningen 3 pct. Der var ventet et fald på 0,1 pct.

Salget af øl blev på 16,8 mio. hektoliter mod 17,1 mio. hektoliter i samme kvartal 2016.
 
 
Danmarks bedste slagtere

Slagtere fra hele Danmark var i slutningen af januar samlet til årets fagkonkurrence i Odense, hvor der blev fundet fem vindere i fem kategorier.

Hvordan skal en ægte dansk leverpostej smage? Det spørgsmål kom der omkring 60 bud på, da Danske Slagtermestre i januar afholdt årets store fagkonkurrence, hvor 60 slagtere stillede til konkurrence i Odense med hele 325 produkter.

Fem vindere blev fundet, og de er nu gået videre til Foodexpo-messen i Herning den 18.-20. marts, hvor den endelig vinder - og dermed Danmarks bedste leverpostej - skal findes.

Konkurrencen var hård i år. Ved leverpostejen vurderer vi den på fire kriterier. Det handler både om smag, udseende, konsistens, smag og duft.

Leverpostejen er et enormt vigtigt produkt i enhver slagterforretning, da det er det pålægsprodukt, som der sælges klart mest af i butikkerne. 
Leverpostejen er et kendetegn for butikken, siger Per Jørgensen, overdommer ved årets fagkonkurrence og indehaver af Allégårdens Slagter i Odense.

En leverpostej kræver optimalt fokus, og den skal laves med stor kærlighed, så den er ensartet hver eneste uge. Friske råvarer¤i høj kvalitet: spæk og lever er helt afgørende for den gode smag.

Danske Slagtermestre har afholdt Fagkonkurrence siden 1960erne. For de danske slagtere er konkurrencen med til konstant at udvikle og udfordre faget, og samtidig sætter konkurrencen en tyk streg under de danske slagterbutikkers håndværksmæssige kunnen, fremhæver Leif Wilson Laustsen, formand for Danske Slagtermestre og indehaver af Slagter Laustsen i Assens.

Med afsæt i årets fagkonkurrence retter han en kritik mod de danske supermarkedskæder, som efter hans mening er skyld i, at slagterfagligheden over de seneste år har lidt tab: Slagterfaget er et håndværk, hvor vi i slagterbutikkerne producerer varerne fra bunden, modsat vores kolleger i supermarkederne, siger Leif Laustsen og uddyber, det er enormt vigtigt, at vi værner om og udvikler faget, så fremtidens slagtere er mestre i alle faser og ikke bare modtager opskåret kød i kasser. Den faglighed skal sikre, at danske forbrugere kan blive ved med at gå ind til sin slagter og købe originale produkter.

De bedste af de bedste! Slagterne dystede i fem kategorier og et dommerpanel bestående af seks faglige dommere bedømte de indsendte produkter og udvalgte de 5 bedste "guld"-produkter inden for hver produktgruppe (dog 6 spegepølser). Til Foodexpo i Herning er det 
forbrugerne, som stemmer.

Følgende finalister har kvalificeret sig til Foodexpo:

Danmarks bedste leverpostej
- Slagter Matthiasen, Nr. Aaby
- Slagter Lund, Frederiksberg
- Slagteren i Højslev, Højslev
- Mesterslagteren i Saltum, Saltum
- Skibhusslagteren, Odense

Danmarks bedste spegepølse
- Slagter Munch, Skagen
- Slagter Matthiasen, Nr. Aaby
- mad med mere v/Koldingvejs slagter,¤¤ Vejle
- Kødsnedkeren, Vejby
- Kvalitetsslagteren, Næstved
- Pølsemageriet, Silkeborg

Danmarks bedste snackpølse
- Mesterslagteren, Løgstør
- Slagter Lampe, Haderslev
- Pølsemageriet, Silkeborg
- Stoholm Slagter, Stoholm
- Slagter Vollstedt, Haderslev

Danmarks bedste grillpølse
- Slagter Vollstedt, Haderslev
- Slagter Munch, Skagen
- Pølsemageriet, Silkeborg
- mad med mere v/ Koldingvejs Slagter, Vejle
- Slagter Lampe, Haderslev

Danmarks bedste flæskesvær
- Pølsemageriet, Silkeborg
- Ejstrupholm Slagter, Ejstrupholm
- Slagter Friis, Frederiksberg
- Slagteren i Højslev, Højslev
- Phillip Pedersen, Allégårdens Slagter
 
 
Orkla køber igen en fødevarevirksomhed

Den norske fødevarekoncern Orkla har indgået en aftale om at købe Struer Brød, der producerer morgenmads- og raspprodukter. Købet skal sikre fremtidens morgenmadsproduktion, skriver Orklas adm. direktør i en meddelelse.

Orkla har gennem sit helejede datterselskab Orkla Foods Sweden underskrevet og indgået en aftale om at købe det nordjyske bageri Struer Brød. Købsprisen offentliggøres ikke.

Struer Brød producerer en række forskellige rasp- og morgenmadsprodukter og har Orkla som sin største kunde.

Vi er glade for samarbejdet med Struer, og købet er strategisk vigtigt for at sikre tilstrækkelig produktion og produktudvikling¤i fremtiden, siger Atle Vidar Johansen Nagel, der er adm. direktør¤i Orkla Foods.


PRESSEN & POSTEN
 
 
08-02-2018 | Stor madolieproducent får rekordresultat. AAK-koncernen, der blandt andet producerer madolie, præsenterer igen et rekord-regnskab for 2017. Det lægger sig i forlængelse af de seneste mange kvartaler, hvor koncernen gennem flere opkøb er vokset og vokset. (MEALS)

08-02-2018 | Svensk detailkoncern øger sats på e-handel efter god fremgang. Den store detailkoncern Ica går frem på top- og bundlinje i 2017 efter blandt andet et succesfuldt sats på e-handel. (MEALS)
 
 
 
07-02-2018 | Finsk Danish Crown rival i stor tilbagegang. En klar skuffelse: Sådan betegner topchefen i finske HKScan resultaterne i det n netop offentliggjorde regnskab for 2017. (MEALS)

07-02-2018 | Vild bonusfest i Carlsbergs top. Carlsbergs store spareøvelse er i hus, og det kaster mere end en ekstra årslønning af til det øverste ledelseslag i bryggerikoncernen. (FødevareWatch)
 
 
 
06-02-2018 | Historisk københavnerhotel genopstår i nye klæder. Nyt design, topmoderne tv-løsninger og Danmarkspremiere på den trådløse smartphone Handy. Det er, hvad der venter gæsterne, der fra 1. maj checker ind på det københavnske Hotel Østerport. Samtlige af hotellets 170 værelser har fået pillet indmaden ud, og ind er kommet nye møbler, smart-tv og byens bedste wifi. Det klassiske badekar er taget ud til fordel for plads og miljøhensyn, og så kan gæsterne fremover ligge i sengen og omkostningsfrit ringe til Kina eller USA. Som led i de nye rammer vil Hotel Østerport fremover tilbyde alle hotellets gæster en Handy Smartphone under deres ophold. Med Handy får gæsterne ubegrænset brug af data og telefoni både på og udenfor hotellet, hvilket ud over i Danmark gælder hele Europa, USA, Rusland, Kina og Indien. Derudover har Handy installeret en elektronisk guide over København. (MEALS)

06-02-2018 | Dansk Cater investerer 28 mio. kr. i at udvide BC Caterings anlæg i Stilling. Nye arbejdspladser kan være på vej. (MEALS)
 
 
 
05-02-2018 | Meyer og Grønlykke forlader selskab. Claus Meyer og Mikael Grønlykke har besluttet at sælge deres ejerandele i et¤selskab, der sælger chocolade, kaffe og te. De to var med til at stifte virksomheden for mere end 20 år siden. Det har siden vist sig på flere handelsområder, at de to ikke er gået helt i spænd sammen. (MEALS)

05-02-2018 | Jensens Bøfhus må sælge hovedsæde. Den økonomisk trængte restaurantkoncern Jensens Bøfhus forsøger nu at frigive kapital gennem forskellige frasalg. På det seneste har koncernen sat sit hovedsæde og jagtejendom til salg for 82 mio. kr. (MEALS)

05-02-2018 | Nye restriktioner vil ramme Carlsbergs joint venture i Litauen. Carlsberg har satset på at få et litauisk specialbryggeri med partneren Brooklyn Brewery, men det møder¤modgang på grund af de seneste restriktioner og afgiftsstigninger på ølmarkedet i Litauen. (MEALS)

 

 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?