Har de bare smidt mad ud på må og få?

Aalborg Universitetshospital bedømmer, at man NU ved at bekæmpe madspild kan spare millioner af kroner! Hospitalets arbejdsgivere, Region Nordjylland, besluttede i 2015, at der skulle skæres syv millioner ud af et madbudget på nogle og fyrre millioner ved at reducere madspild!

Det lykkedes, fortæller cheføkonoma Pernille Nørbak!

"Vi har fået vores budget til at hænge sammen, og det krævede, at hele organisationen var tænkt ind¤i de forandringer, der skulle ske. Det tror jeg gør sig gældende rigtig mange steder," siger Pernille Nørbak til Politiken.

En helt ny rapport om projektet Madspildsjægerne tyder på, at hun har ret!

Der er mange penge at hente, når offentlige og private storkøkkener med over 400 spisende om dagen kaster et kritisk blik på den mad, der ryger i skraldespanden.

I 26 storkøkkener faldt madspildsprocenten med 42 pct. i gennemsnit efter et forløb med Madspildsjægerne. Og selv om de 26 køkkener ikke så på madspild for den totale produktion, men kun for en mindre del af al den mad, de leverer, kunne nogle af dem spare hundredtusindvis af kroner, skriver Politiken.

Selv køkkener, der allerede var i gang med at skære i madspildet, oplevede fremgang, oplyser projektansvarlig Mette Gotfredsen, der dengang stod for projektet under Teknologisk Institut, men som nu er selvstændig inden for rådgivning omkring madspild.

"Det er svært at sige, præcis hvor mange penge der kan spares, men køkkenerne oplever generelt, at de kan hente penge til at skabe mere kvalitetsmad, når de får fokus på madspild," siger Mette Gotfredsen.
 
 
 
 
Rejecocktailen er tilbage

Jensens Bøfhus har bestemt ikke haft succes med et mere moderne menukort. Derfor er rejecocktailen nu genindført hos bøfkæden. Visse ting bør ikke ændres, og det har man nu erkendt hos Jensens Bøfhus, der efter en fejlslagen modernisering af menukortet har valgt at lytte til kunderne, som man rent faktisk skal leve af, og genindført rejecocktailen.

- Måske er det en postgang for sent?

"Det gik overhovedet ikke. Vi fik ikke nogen nye gæster ind, og de gamle gæster blev væk," siger Morten Steenberg, regionschef hos Jensens Bøfhus, til Fyens Stiftstidende.

Rejecocktailen blev sammen med råstegte kartofler sløjfet til fordel for en salat med gedeost, lufttørret skinke og en vegetarret. Men det blev altså ingen succes.

Rejecocktailens oprejsning sker efter en testperiode hos den tidligere så populære kæde. Her viste det sig, at den stod for 44 pct. af alle 
solgte forretter.

Moderniseringen hos det hårdt prøvede bøfhus stoppede ikke ved maden. Også logoet blev ændret, men er ifølge Fyens Stiftstidende også tilbage til det gamle.

Jensens Bøfhus har ifølge avisen ikke afleveret et regnskab med plus på bundlinjen siden 2012. For bare et år siden var der 42 restauranter i kæden. Det tal kommer ned på 29 i løbet af året.

Regnskabet for 2017 er endnu ikke blevet offentliggjort, men forventningen er, at det ligesom de forgange år vil blive et regnskab med et stort underskud.


PRESSEN & POSTEN
 
27-03-2018 | 81,8 mio. kr. retur. 2017 blev fjerde rekordår for indkøbsforeningen Samhandel. Blandt andet fik medlemmerne 81,8 mio. kroner i tilbagebetaling, hvilket er 37 procent mere end året før. (MEALS)

27-03-2018 | Kronprins Frederik. Torsdag kunne Food Nation byde inden for i deres nye Visitor Centre på Axeltorv i København, hvor protektor for projektet, Kronprins Frederik kunne fortælle om vigtigheden af den danske fødevarebranche for nationens omdømme i udlandet. (MEALS)
 
26-03-2018 | Fremgang forbi for Rawbite. Danske Rawbite, der sælger økologisk frugt- og nøddebarer i 35 lande, er for første gang i selskabets niårige historie på retur. Det sker, kort efter tyske Bahlsen Group blev hovedejer i snackselskabet. (MEALS)

26-03-2018 | Kastrup er nu fjerde bedste lufthavn i verden, hvor den er blandt de mest populære lufthavne i en ny måling blandt 50.000 rejsende. Det er en markant forbedring fra sidste år, hvor Kastrup var på 25. pladsen. Kastrup er samtidig den mest populære lufthavn i Norden, nærmeste er Stockholm Arlanda Airport, der nu har 25. pladsen. Bedste lufthavne 2017: Singapore Changi Airport, Zürich Internationella, Istanbul Atatürk International Havalimani og København. (MEALS)
 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?