Opgørelsen fra Skift.com viser blandt andet, at vi vil se en udvikling af koncepter, der har fokus på samarbejde og fællesskab, som kan blive en del af hotelgæsternes oplevelse. Skift forventer således mange nye investeringer i fællesarealer og hotelområder, hvor folk kan komme hinanden ved.
For som Skift skriver, så er evnen til at bringe rejsende folk sammen noget unik for hostels og hoteller sammenlignet med private udlejningstjenester.
Derudover svarer brugerne af mediet, at godt design ikke længere er forbeholdt de eksklusive hoteller. I dag er det et eksistensvilkår i branchen. Vilkårligt af prisklasse vil gæsterne have, at interiør både ser flot ud og føles behageligt. Overordnet viser mange af resultaterne også, at hotellerne må være klar til at tænke ud over deres klassiske grænser og arbejde med gæsternes helhedsoplevelse.
Horesta
10-01-2017 | Nordens største supermarked omsatte for én mia. Handlen ved grænsen mellem Sverige og Norge,¤har været særligt god for et svensk supermarked, der i 2016 for første gang nogensinde omsatte for én mia. svenske kr., som det svenske Nordby Supermarket står bag. Butikken slår sig i høj grad op på salget af fødevarer til de norske forbrugere, som ønsker et billigere alternativ til varerne på de hjemlige supermarkedshylder.
Butikken, der oprindeligt blev etableret i 1999, har siden 2012 ligget i de 6500 kvadratmeter store lokaler, som sidste år blev besøgt af 2,5 millioner kunder. Butikken beskæftiger, som er ejet af Grensemat AB, 160 medarbejdere. Sønderjysk milliardærfamilie har sat sig på dåseøl og grænseslik.
MEALS
"At blive udvalgt til Condé Nast Travelers "Gold List" er en af de største anerkendelser på verdensplan inden for vores industri, når man ser bort fra de positive tilbagemeldinger, vi får på daglig basis fra vores gæster, så vi er ikke kun stolte og glade - det er også med en vis ydmyghed, vi modtager denne pris," siger Lucas Johansson, General Manager d'Angleterre, og fortsætter:
"Jeg håber, at mine kolleger på d'Angleterre vil tage denne anerkendelse personligt. For det er takket være dem og deres daglige indsats for at gøre hvert eneste ophold på d'Angleterre til noget ganske særligt, at vi gang på gang bliver anerkendt som værende i hotellernes verdenselite", siger Lucas Johansson.
Horesta
09-01-2017 | Fiskerne tjente godt i 2016. De omsatte for ca. 3,6 milliarder kroner, men Danmarks Fiskeriforening forventer endog, at 2017 bliver endnu bedre, skriver Ritzau.
Omsætningen i 2016 er den største siden 2002, oplyser Danmarks Fiskeriforening og fortæller, at det endda skete med en betydelig større flåde end i dag. I dag er der 600 fiskefartøjer, men for 12 år siden var der 1100.
Fiskerne har i 2016 fået bedre priser nemlig i gennemsnit 9,84 kroner per kilo fisk mod 8,26 kroner året før.
MEALS
I 2016 var der usædvanligt mange gode tilbud på nytårs menuer fra de danske cateringvirksomheder, og et ovenud stort salgstal viser, at forbrugerne i stor udstrækning har benyttet denne form for gastronomi på denne aften!
På trods af en stigende konkurrence på cateringmarkedet og på nytårsmenuerne, kunne Meyers Køkken, der er kåret til Årets cateringleverandør, også melde udsolgt efter at have oplevet¤fremgang i forhold til sidste år.
Catering middage forventes at få endnu større udbredelse fremover. Det skærper naturligvis konkurrencen, og leverandørerne bør huske, at en svipser på disse aftener, er et farvel til leverandøren for ever!!
MEALS
06-01-2017 | Restaurantkæde udvider på Sjælland. Buffetkoncept er på få år blevet udbredt i Jylland. Nu er familien bag kæden klar med tre nye restauranter øst for Storebælt. I november luftede restaurantkæden Flammen idéen om at få en investor ind til at hjælpe med at ekspandere, men nu åbner kæden tre restauranter på Sjælland via egen finansierering, skriver ejerne bag kæden, familien Rosenfeldt Sunddal, i en pressemeddelelse.
Den 16. januar er den første nye restaurant klar til at slå dørene op i Næstved, og to mere er på vej i løbet af foråret i Valby og i¤Københavns indre By.
Kæden startede tilbage i 2009, og selskabet Rosenfeldt og Sunddal Holding fik i 2015 et rekordoverskud med et driftsresultat på 24,8 mio. kr., hvilket er en stigning på godt 20 pct. sammenlignet med året før. Med de tre nye restauranter kommer Restaurant Flammen op på i alt 14 restauranter fordelt i hele landet, hvoraf de 10 ligger vest for Storebælt. Familien Rosenfeldt Sunddal har tidligere luftet idéen om at rulle konceptet ud i Tyskland i samarbejde med en investor.
MEALS
Desværre er det ikke lykkedes at skabe tilsvarende publikum fremgang for messer om fødevarer & udstyr, men nu ser det ud til, at disse brancher igen har fået lidt vind i sejlene, så der skulle være mulighed for at MCH også kan skabe en succes-messe på dette område.
MEALS
05-01-2017 | Fødevareallergi skal forebygges og behandles. I dag er det ikke muligt at forebygge eller behandle fødevareallergi. Det vil et nyt projekt nu forsøge at ændre på og dermed øge livskvaliteten for allergikere verden over. Innovationsfonden har bevilget 17 millioner kr. til projektet, som DTU Fødevareinstituttet er projektleder for. Fødevareallergi er et voksende problem på verdensplan, og der er endnu ingen accepterede metoder til at forebygge eller behandle sygdommen.
Projektet ALLEVIATE vil nu udvikle produkter, som kan fremme menneskers tolerance over for de proteiner i fødevarer, der kan fremkalde allergi. Fokus er i udgangspunktet på to typer af allergi: komælksallergi og allergi over for jordnødder. Projektet vil udvikle ingredienser til en modermælkserstatning, der forhindrer, at småbørn udvikler komælksallergi. Samtidig er målet at udvikle en lægemiddelkandidat, der kan behandle jordnøddeallergi."Vores mål er at anvende et nyt patenteret princip til at forebygge og behandle fødevareallergi, som kan overvinde begrænsningerne i de nuværende metoder ved at være effektiv, men uden risiko. De produkter, vi vil udvikle, kan øge livskvaliteten for børn med risiko for at udvikle komælksallergi og for patienter med jordnøddeallergi, og på længere sigt kan princippet måske overføres til andre fødevareallergier, siger projektleder og seniorforsker Katrine Lindholm Bøgh," DTU Fødevareinstituttet.
Det globale markedspotentiale for begge produkttyper er stort. Alene for produkter til behandling af jordnøddeallergi har det udækkede marked en anslået værdi af mere end 30 milliarder kr. Ved at sætte produkterne i produktion i Danmark vil flere job blive skabt både i mejeribranchen og inden for forskning og udvikling i bioteksektoren. Projektets grundsten er det nye princip for forebyggelse og behandling af fødevareallergi, som er udviklet på DTU Fødevareinstituttet.
Samfundspotentiale:
- 2,5% af alle mennesker lider af mælkeallergi inden for deres første tre leveår. Sidenhen vokser størstedelen af børnene sig ud af deres allergi, så forekomsten hos voksne er på cirka 0,3%.
- Tilsvarende lider cirka 1% af USA's befolkning af allergi over for jordnødder. I Danmark er dette tal dog langt mindre, fordi vi har en anden kost.
- Projektet ALLEVIATE vil søge at øge livskvaliteten for personer, der kæmper med enten komælksallergi eller jordnøddeallergi. Disse allergier kan medføre alt fra milde til meget alvorlige reaktioner og i værste fald føre til anafylaktisk chok, som potentielt set er livstruende.
- Derudover kan verdens sundhedsvæsener spare penge på at få nedbragt antallet af allergitilfælde.
- Endelig kan udviklingen af produkter, der er målrettet mod at forebygge eller behandle allergi, skabe nye arbejdspladser.
Innovationsfondens investering: 17 millioner kr. Samlet budget: 26 millioner kr. Varighed: 4 år og Officiel titel: ALLEVIATE - A novel strategy for food allergy prevention and treatment.
MEALS
05-01-2017 | Arla-konkurrent gennemfører opkøb i Pakistan. Frieslandcampina har sammen med to banker lagt 3,2 mia. kr. for majoriteten i et pakistansk mejeriselskab. Opkøbet der blev annonceret i sommer er nu endeligt gennemført.
Middelklassen vokser i Pakistan, nøjagtig som det er tilfældet i rigtig mange udviklingsmarkeder, og det er en af hovedårsagerne til, at mejerikoncernen Frieslandcampina sammen med Verdensbanken og den hollandske bank FMO har købt sig ind i Pakistans næststørste mejerivirksomhed Engro Foods, skriver Landbrugsavisen.
Pakistan er det tredjestørste mælkeproducerende land i verden med en årlig produktion på 38 mia. liter mælk, mens Engro Foods er den næststørste aktør på dette marked.
MEALS