15-06-2017 | Dansk Supermarked på pletten og overtager 81 Kiwi-butikker. Efter Kiwis ophør på det danske marked har Dansk Supermarked overtaget størsteparten af kædens lokaler. Og det betyder, at mindre end to måneder efter meddelelsen om lukningen af Kiwi, har Dagrofa nu fundet en løsning for alle sine 118 lejemål, hvilket både inkluderer de 103 eksisterende lejemål samt 15 lejemål planlagt til åbning. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Dansk Supermarked Group, der ejer Netto, overtager lejekontrakterne for i alt 81 lejemål, hvoraf ca. halvdelen skal omdannes til Netto-butikker, mens de øvrige lejemål forventes afsat i markedet til øvrige aktører indenfor dagligvarer eller til andre erhvervsdrivende.

Netto har ifølge eget udsagn i dag 456 butikker og med overtagelsen af Kiwi-butikkerne, forventes kæden at blive den første danske dagligvarebutik med næsten 500 butikker. Adm. direktør i Dansk Supermarked Group Per Bank siger om overtagelsen: "Der er tale om en strategisk vigtig aftale for Dansk Supermarked Group, da vi hermed styrker Nettos fundament for succes mange år frem i tiden. Jeg er derfor meget tilfreds med aftalen. Den gør os i stand til at nå endnu bredere ud med et forstærket Netto-koncept, så vi kan gøre vores til at forbedre hverdagslivet for forbrugere i alle egne af Danmark".

Dagrofa beholder selv 27 Kiwi-butikker, der omdannes til Meny eller Spar. Per Thau, koncernchef i Dagrofa, siger om aftalen: "Vi er meget tilfredse med den indgåede aftale, der med et slag frigør os fra alle forpligtigelser vedrørende vores lejemål i Kiwi-regi."
MEALS
 
 
14-06-2017 | Mere convenience. I Irma går det også samme vej som i de andre dagligvarekæder. Den asiatiske restaurantkæde Lê Lê skal nu til at levere nemme måltidsløsninger til Irmas kunder. Irma skruer således op for sit udbud af convenienceprodukter.

Det sker i form af et nyt samarbejde mellem Irma og med den asiatiske restaurantkæde Lê Lê, skriver Coop i en pressemeddelelse.

Den asiatiske restaurant Lê Lê åbnede i 2006, og  restauranten, som serverer vietnamesisk mad, blev meget populær blandt københavnerne. I dag er Lê Lê oppe på at have syv forskellige placeringer i København, som består af den første restaurant på Vesterbrogade samt fem såkaldte street kitchens og en foodtruck. Herudover er kæden også gået ind i catering.

"Med bare få asiatiske gryderetter, sprøde salater og nyt partnerskab med Lê Lê sætter Irma overlæggeren for konceptet omkring conviniencemad og inviterer på nye måltidsløsninger, der både i smag og kvalitet matcher mange af favoritterne på menukortet hos Lê Lês populære street kitchens, der har taget københavnerne med storm," skriver Coop.

Danskerne har de senere år taget de nemme "husmoder" måltidsløsninger til sig, og nu også til Irma, hvor de nye retter fra LêLê skruer endnu mere op for kunderne.
MEALS
 
13-06-2017 | Luksusis er sagen. Is er blevet den nye hverdagsluksus, som vi forkæler os selv med. Skal vi have is, er det ikke bare den billige, men i højere grad kvalitet forbrugerne foretrækker.

Tendensen er stigende & tydelig, og tager mere og mere markedet fra den billigere is. God is er blevet sagen, og et stort udvalg ses også mere og mere.

Det hævdes ligefrem, at isen har taget caffe lattens plads som den  daglige forkælelse. Det er ikke kun i supermarkedernes kølediske, at kvalitetsisen er populær, det er også i cafeerne. I hovedstadsområdet skyder det frem med isbutikker, der sælger hjemmelavet is.

De nye er kreative og innovative og eksperimenterer med utraditionelle ingredienser som krydderurter, øl, avocado og olivenolie. Tidligere var der primært flødeis og italiensk gelato, men i dag kan man både få håndlavede ispinde, passionsfrugtsoftice og issandwich.
MEALS
 
 
 
12-06-2017 | Langt flere danskere glæder sig over at få et arbejdsliv med robotter end det modsatte. Abejdsmarkedet ser ud til at være klar til at håndtere omstillingen.

En undersøgelse viser, at der er dobbelt så mange danskere, der glæder sig over robotter & ny teknologi på arbejdspladsen. Der er tale om 32 procent, mens kun 15 procent er ængstelige for, at det vil betyde negative konsekvenser for deres arbejdsliv, viser undersøgelsen som er foretaget af Norstat for Altinget.

Fordelingen er overraskende, da mange forlods ville mene, at tallene ville være omvendt. Det er derfor en spændende tid, vore arbejdspladser går imøde!

Frygten for at robotter overtager arbejdet er altså kraftigt overdrevet. Ifølge ham har de nye teknologier det til fælles, at de laves for at hjælpe folk.

"Om det er robotarme, væskehåndteringsrobotter, selvkørende biler eller systemer for kunstig intelligens, er de lavet for at understøtte det arbejde, der foregår. På det ekstreme niveau kan nogen miste deres arbejde, men det mere almindelige vil være, at nogle af de kedelige elementer bliver gjort nemmere," siger Kasper Støy.
MEALS
 
 

 

 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?