Er der nogen på vore hjemlige breddegrader, som bliver spurgt om fødevarer, så er det Arne Astrup, Claus Meyer og Orla Zink. Med korte mellemrum hører og ser vi dem i radio og fjernsyn, hvor de giver befolkningen ernæringsoplysninger. Oplysningerne er som sådan korrekte; men det er med forbløffende langsommelighed, at d’herrer kommer i besiddelse af dem.

Forleden aften så vi i fjernsynet professor Arne Astrup fortælle, at danskerne i gennemsnit har taget betydeligt på i de sidste 20 år. Budskabet er fuldstændig rigtigt; men for fagfolk, som har brug for up-to-date viden, har MEALS i mindst 10 år i adskillige artikler beskrevet denne viden. I samme udsendelse orienterede Claus Meyer os om, at når man siede fedt og meget andet fra maden, så havde man kun smagen tilbage. Det minder meget om Johansen fra visen om manden på risten, som måtte nøjes med lugten inde fra de fine restauranter. Johansen døde.

Orla Zink var ikke med i udsendelsen, men vi ser ham tit stable masser af indkøbte dagligvarer op på et bord og med overbevisning fortælle husmødrene, hvor usunde varerne er. Men for det første er det generelt noget, som han ikke udpræget dokumenterer, og for det andet er tilsætningsstoffer, som han er den argeste modstander af, nødvendige for bl.a. holdbarhed og for det tredje er de fleste almindelige forbrugere og fagfolk i storkøkkener nødt til at se på priserne, og for det fjerde er de fleste varer i orden og kan anbefales.

Det er typisk, at man, for at gøre sig i medierne: Han gør sig godt på tv, som det siges, skal komme med nogle overskrifter, der vil noget… og ikke bare sige, at danske fødevarer er gode, selvom de vitterligt er blandt verdens bedste og på mange områder førende, for så er man kedelig og ikke brugbar for mediet. Der skal helst fremmanes eksempler, som måske ikke ligefrem siger, at folk dør i morgen, men i hvert fald noget som skaber frygt. Medierne higer efter den type oplysninger, for de skal skabe historier, som er bedre end konkurrenternes.

Både om danskernes vægt, smagen, tilsætningsstoffer og bongo journalistik findes der mange artikler skrevet gennem årene på www.meals.dk

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?