Forkalkning og blodpropdannelse i hjertets kranspulsårer - iskæmisk hjertesygdom - er den hyppigst forekommende hjertesygdom. Ca. 140.000 danskere lider af iskæmisk hjertesygdom, og ca.16.500 danskere om året får en blodprop i hjertet.
Det er i dag almindeligt accepteret, at vores livsstil, herunder vores kostvaner, påvirker risikoen for hjertekarsygdomme. Nogle af de væsentligste faktorer til hjertekarsygdomme er familiær disposition, forhøjet kolesterol, fedme, diabetes, rygning, forhøjet blodtryk, mangel på motion. En af risikofaktorerne er som nævnt forhøjet koncentration af kolesterol i blodet.
Kolesterol, mere præcist LDL kolesterolet, fremmer åreforkalkningen. Især mættet fedt fra fede mejeriprodukter og fedt kød øger koncentrationen af kolesterol, mens enkelt- og flerumættet fedt fra planteolier og fede fisk mindsker koncentrationen af kolesterol i blodet.
Også kostens indhold af vandopløselige fibre kan påvirke kolesteroltallet. Gennem de seneste 35 år har forskere undersøgt vandopløselige kostfibres effekt på kolesterolkoncentrationen i blodet, især de vandopløselige kostfibre fra havre - de såkaldte betaglukaner har været undersøgt.
Den amerikanske sundhedsmyndighed, FDA har gennemgået knapt 40 studier, heriblandt en metaanalyse af 20 studier. Konklusionen er, at 3-4 g betaglukaner - svarende til 60g havregryn - resulterer i et fald i LDL-kolesterolet på gennemsnitligt 5%. Op til 3-4 g betaglukaner er der tale om en dosis-respons-sammenhæng (jo større mængde, jo større effekt), hvorefter der ikke ses en yderligere effekt. Det konkluderes endvidere, at den kolesterolsænkende effekt af betaglukaner er større end, hvad der kan forklares ud fra, at kulhydraterne i havregryn erstatter fedt og kolesterol i kosten. Den kolesterolsænkende effekt af vandopløselige kostfibre er størst ved forhøjet kolesterol.
Det er disse resultater, der ligger til grund for FDAs tilladelse til at bruge følgende sundhedsanprisning på havreprodukter: "Vandopløselige kostfibre fra havre kan som en del af en fedt og kolesterolfattig kost reducere risikoen for hjertekarsygdomme". I modsætning til de vandopløselige kostfibre, har de vanduopløselige kostfibre som lignin og cellulose ingen effekt på kolesterolkoncentrationen i blodet.
Definition: Kostfibre defineres som summen af lignin og plante-polysakkarider, der ikke fordøjes af vores enzymer i fordøjelseskanalen. Kostfibre kan derimod fordøjes af bakterierne i tyktarmen. Kostfibrene kan opdeles i de vanduopløselige og de vandopløselige.
Kilder: Gode kilder til vandopløselige kostfibre er havregryn, byg, rugbrød, tørrede bælgfrugter, grøntsager og frugt.
Anbefaling: 25-35 g kostfibre pr. dag.
