Af OJ Elektronik A/S 
Det er almindeligt kendt at infrarøde termometre er store og klodsede, og at disse ofte ikke bliver benyttet i den udstrækning, der er påtænkt, da de ikke let kan transporteres.

Med introduktion af TFI-100 fra OJ Elektronik A/S er der skabt nye normer omkring brugervenlighed og størrelse. Termometeret er kun 100 mm lang, 46 mm bred og 20 mm dyb, og vejer kun 43 gram. Ved et let tryk på den eneste knap tændes termometeret, hvorefter overfladetemperaturen tydeligt vil udlæses hvert ½ sek. i det store display. Ved et konstant tryk vil termometeret vedblive med at måle, hvorved der let kan foretages en kontrol af et større område. Det kan ske at temperaturmålinger foretages, hvor lysforhold ikke er ideelle. En praktisk detalje, der tager højde for dette, er en holdfunktion i 7 sek. Dette gør at termometeret let kan flyttes til et område med bedre lysforhold uden at termometeret foretager nye målinger.

Trods det at være verdens nok mindste infrarøde termometer er der ikke sparet på kvaliteten. Termometeret er støv og stænktæt, hvormed termometeret må rengøres som en god egenkontrol kræver. Termometeret kan benyttes i temperaturområdet -18…+200°C og leveres med en typisk nøjagtighed på +/-1°C. Det er dog almindeligt, at nøjagtigheden er +/-0,6°C i området -18…+55°C, hvilket gør at termometeret er perfekt for egenkontrol målinger.

Termometeret leveres med en praktisk clips, således at termometeret let kan placeres på en lomme eller i en bukselinning. Endvidere leveres termometeret med en snor, hvormed termometeret også kan hænge om halsen. Forudsætningerne, for at termometeret altid er ved hånden, er derfor til stede, når én eller flere målinger ønskes foretaget. En stor brugervenlighed betyder ofte, at der foretages et større antal målinger med en bedre sikkerhed og egenkontrol tilfølge. TFI-100 har en fastindstillet emissionsfaktorindstilling på 0.95, og gør at termometeret kan måle på langt de fleste overflader. Anvendelsesmulighederne er mange og eksempler derpå er fødevarekontrol, rør, maskindele, eltavler, gulvvarme, lagre, produktion, laboratorie, under transport etc.

Henvendelse OJ Elektronik A/S - telefon 73121314

www.oj.dk

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?