Ugebrev nr. 27 blev læst som aldrig før.

Mandag den 8. juli havde www.meals.dk 1095 hits af fagfolk, og det er rekord!

- Det var en overraskelse her i juli måned. Men det kan fx skyldes, at modtagerne af Ugebrevet i "feriemåneden" har haft bedre tid end ellers til at sætte sig ind i MEALS artikler, artikelbibliotek, statistikker, produkt- og leverandøroversigten Catering Guiden, fagbøger, tryksagsproduktion m.v.

Netop Catering Guiden på nettet viser mere og mere sin styrke, og er især en sand mester i at skabe den første vigtige kontakt!

Det ved vi af egen erfaring, og tør derfor nærmest give garanti for, at et link fra www.meals.dk giver respons!

I de kommende år vil man opleve en skærpet kamp om reklamekronerne. Medier som er i stand til at "nedlægge byttet" bliver annoncørernes foretrukne.

MEALS læsere er hovedsagelig storkøkkener, restauranter, hoteller, kantiner, institutioner og butikker/kædebutikker samt fødevareindustrien, og læserkredsen varetager totalt flest daglige måltider i Danmark.

For at fastholde og udbygge denne position må redaktionen hele tiden fagligt korrekt, vi plejer at sige fagligt korrekt til sidste punktum, formå at beskrive og kommentere, hvad der sker, og tillige kunne give troværdige bud på hvad der kan ske.

Nyheder skal frem, og derfor omlagde vi i 1998 det siden 1983 trykte Månedsmagasinet MEALS til e-mail Ugebrevet MEALS.

Denne satsning har vi ikke på noget tidspunkt fortrudt, og vi glæder os over, at vi mandag den 8. juli 2002 kunne notere rekord for 1 dags antal hits på vor hjemmeside.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?