Fødevareministeriet: 
Nye forsøg ved Danmarks Jordbrugs Forskning viser, at den nye svampesygdom Hvedebladplet kan give alvorlige problemer i specielt vinterhvede. 
Fra udlandet er meldt om udbyttetab på op til 20-40% afhængig af sortsmodtagelighed og smittetryk.

Hvedebladplet blev med sikkerhed fundet i 1999 for første gang i Danmark på et par enkelte lokaliteter, mens den også i 2000 blev fundet på en snes lokaliteter. I år foretager Danmarks Jordbrugs Forskning en systematisk undersøgelse af sygdommens udbredelse i samarbejde med de Landøkonomiske foreninger. Især på lokaliteter, hvor der praktiseres reduceret jordbehandling, har man erfaringsmæssigt fundet hvedebladplet.

Hvedebladplet har en meget kort udviklingstid og favoriseres af varmt vejr. Hvedebladplet kan nå gennem mange livscykluser på en vækstsæson, da hver cyklus kun tager 1 uge. Faktisk er den så aggressiv, at den kan udkonkurrere andre svampesygdomme som fx Septoria.

I de nye forsøg afprøver forskerne med hvilke strategier og sprøjtemidler, man bedst bekæmper Hvedebladplet. De foreløbige resultater viser, at de nye svampemidler, "Strobilurinerne" er de bedste. Desuden kan angrebene minimeres ved at undgå hvede som forfrugt, ved at bruge almindelig jordbearbejdning med pløjning samt ved at vælge resistente sorter.

I indledende forsøg har Stakado, Solist, Baltimor og Kris vist sig at være blandt de mest resistente hvedesorter.

Ønsker Du at læse mere om sygdommen: www.agrsci.dk

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?