I EU har man længe arbejdet ihærdigt på at skabe fællesregler for anprisninger af fødevarer. Nu er man klar med et forslag, som markant lemper de hidtil ret skrappe regler på fødevarer.
Forbrugerrådet i Danmark er med det samme imod fællesregler på området. Denne modstand er i sig selv ikke overraskende, for rådet har efterhånden tillagt sig en holdning, som stærkt antyder, at forbrugerne ikke selv kan handle forsvarligt ind.
Allerede i 2000 skrev vi, at man i mange lande kan anprise næringsstoffers indflydelse på den normale ikke sygelige funktion af kroppen, under forudsætning af at effekten er videnskabeligt dokumenteret og bredt accepteret. Det regnes for dokumenteret og bredt accepteret, at calcium styrker knoglerne og probiotika er godt for en velfungerende mavefunktion. Mange andre anprisninger må sagligt også være relevante.
I Sverige har man godkendt otte anprisningstyper, der kan betegnes som genetiske og relateret til kosten som helhed. Anprisningerne gælder en reduceret risiko for at få hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed, fedme, jernmangel, forstoppelse, karies og forhøjet blodtryk eller kolesterol.
I dag udgør funktionelle fødevarer ca.16% af det globale fødevaremarked; men med en beregnet vækst på ca. 10% om året, er det kun et spørgsmål om tid, inden forbrugerne i stor udstrækning kan købe madvarer, der ikke alene har et mættende og ernæringsmæssigt sigte, men også forebygger eller helbreder sygdomme.
I Danmark er lovgivningen temmelig skrap, medens den fx i USA og Japan er anderledes lempeligere. I Japan er over 140 produkter godkendt og i USA er de produkter, der sælges med anprisninger typisk morgenmadsprodukter.
Til de producenter, der har heldet med sig, ruller milliarderne ind, så industriens pres er stort også på de danske myndigheder, for generelt set har vi som forbrugere ikke brug for flere "ordinære" levnedsmidler. Potentialet ligger i Functional Food!
Danske myndigheder er forståeligt tilbageholdende, ikke mindst fordi allerede høstede erfaringer bl.a. med beta-karoten har vist, at dokumentationen næsten ikke kan være for god, for her viste det sig, at den cancerforebyggende effekt, man tillagde stoffet, ved nærmere eftersyn ikke viste sig at holde stik.
Functional Food kan defineres som sædvanlig forekommende levnedsmidler, der er ændret, så de i et typisk indtagelsesmønster har dokumenterede sundhedsmæssige fordele udover, hvad man opnår med almindelig kost. Der er tale om levnedsmidler, der i givet fald skal markedsføres (anprises) for deres sundhedsmæssige fordele. Functional Food er således hverken kosttilskud eller naturmedicin.
I Danmark holder vi fanen højt og protesterer vildt og inderligt imod EUs nye forslag. Myndighederne har den grundlæggende holdning, at den bedste måde at bevare helbredet på er at spise varieret, og sundhedsanprisninger er forbudt.
At der alligevel er kommet en lille sprække i denne holdning viste fødevareministeriets redegørelse nr. 2, hvor funktionelle fødevarer nævnes officielt for første gang i Danmark, skønt daværende fødevareminister Ritt Bjerregaard understregede, at hvis der skal åbnes op for sundhedsanprisninger af visse produkter, vil regeringen kræve sundhedsvidenskabelig dokumentation og oplysning om et eventuelt produkts negative egenskaber, samt at et eventuelt produkt skal medføre en klar sundhedsmæssig fordel for befolkningen.
På baggrund af ovennævnte opblødning i anprisningsreglerne, må det forventes, at regeringen, efter lidt indsigelser for et syns skyld, vil tilslutte sig EUs forslag. Vi kan som medlem af EU ikke holde til at protestere og stå uden for snart alt mellem himmel og jord.
- Bryggeriet Carlsberg har frejdigt i årtier markedsført produktet Kurvand, uden at kunne eller ville oplyse hvad produktet hjælper for, udover at det slukker tørsten og forhindrer promiller.
