Der var engang... 
for ikke længe siden, hvor Danmark på vitale områder med rette havde et prægtigt ry. 
Tiderne har unægtelig ændret sig på ganske få år, for i dag er vi fx på sundheds-, undervisning- og landbrugsområdet nærmest ude af det gode selskab, og nu kan listen tilføjes miljøet.

En seriøs miljøundersøgelse om landenes miljømæssige bæredygtighed viser med al tydelighed, at det står galt - endog meget galt - til med miljøet. Danmark ligger her placeret som 11 på trods af, at vi i mange år har haft måske verdens højeste "miljøafgifter".

Men "miljøpengene" er - som alle ved - ikke tilnærmelsesvis brugt til forbedring af miljøet, men anvendt til andre formål, og derfor ligger vi naturligvis, som vi har redt.

Undersøgelsen viser, at de tre bedste lande når det gælder godt miljø er: Norge, Island og Schweiz - lande som står uden for EU!

På de næste otte pladser finder man: Finland, Sverige, New Zealand, Canada, Irland, Frankrig, Australien og Danmark. Men vi er dog foran andre EU lande som Storbritannien, Holland, Østrig, Tyskland, Portugal, Spanien og Italien.

Man kan ud af listen klart konstatere, at det står virkelig skralt til med miljøet i EU.

Et delområde i undersøgelsen om vand og luft placerer Danmark på en 17. plads bl.a. overhalet af Colombia og Venezuela.

Ku' vi ikk' ha' gjort det lidt bedre?

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?