Niels Busk, medlem af Europaparlamentet, Venstre: 
På baggrund af biologers forslag om et totalt torskestop har Europa-Parlamentets fiskeriudvalg rejst en forespørgselsdebat til Kommissionen, som finder sted under plenarsamlingen i Bruxelles den 4.december.

Kommissionen har netop fremsat forslag om at nedsænke torskefiskeriet med 80 %. Der bør ikke drages forhastede konklusioner når der skal træffes beslutninger med så drastiske konsekvenser. Alle aspekter skal inddrages og vurderes, før torskefiskeriet i bl.a. Nordsøen skal beskæres så kraftigt, som der lægges op til. Jeg erkender, at der kræves drastiske tiltag for at få torskebestandene tilbage på et bæredygtigt niveau, men en nedskæring på 80 % lyder meget voldsom, ikke mindst i lyset af, at kvoten allerede er nedskåret kraftigt de seneste år, siger Venstres medlem af Europa-Parlamentets fiskeriudvalg, Niels Busk, der opfordrer såvel Kommissionen som Rådet til ikke at drage forhastede konklusioner hvad angår torskefiskeriet.Vi vil derfor spørge Kommissionen, om ikke Kommissionen vil indhente yderligere detaljeret videnskabelig forskning om fiskebestandene, før der træffes så dratiske konklusioner og, om Kommissionen vil sikre, at der ydes en anstændig kompensation til de, der bliver berørt af indgrebet.

Selvfølgelig skal vi gøre vores til at bevare fiskebestandene. Men fiskerne skal behandles anstændigt, og beslutninger træffes på et gedigent videnskabeligt grundlag, siger Niels Busk og pointerer, at en beskæring af bl.a. det danske torskefiskeri intet har med EU's kommende fiskerireform at gøre.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?