Meldinger fra et bredt udsnit af kommende turister i udlandet tyder på, at Danmark endnu engang får tilbagegang i antallet af turister. Desværre har de tidligere prognoser - bragt i MEALS siden 1999 forud for turistsæsonen - holdt stik, og det gør de nok også denne gang.
Det kan blive en alvorlig sæson for restauranter, hoteller, feriesteder, seværdigheder m.v., men hvad kan man gøre ud over, når sæsonen er forbi, at konstatere at kassen er tom.
De seneste ti år har staten støttet turisme med millioner, men Danmarks Turistråd ønsker flere penge. Men disse store tilskud giver åbenbart ikke flere turister til landet.
Sidste år - da gæsterne svigtede Tivoli - satte man priserne ned for børnefamilierne, og det strømmede til med gæster og rettede op for både Tivoli og for standholderne. For nylig blev vi spurgt om vi ligefrem mente, at Tivoli i hele sæsonen skulle lade gæsterne komme ind gratis. Vi svarede, at det muligvis var et forsøg værd - i hvert fald på regnvejrsdage.
En ting er sikkert, man skal ikke regne med, at familierne i udlandet sidder med bondeanger, fordi de ikke besøgte Danmark i deres ferie.
Et par tidligere artikler om turisme:
Ugebrev 49/2000 København Du har alt
Ugebrev 47/2003 Ikke mange turister i 2003