På Danske Slagteriers slagterkonference den 5. marts i Odense Congress Center hvor ca. 250 slagtere fra hele landet deltog, blev Slagterprisen 2003 i kategorien Faglighed uddelt. 
Vinderen i kategorien blev slagtermester Jens Munch, Skagen.

Faglighed og årets vinder af slagterprisen er to sider af samme sag. Når man træder ind i hans butik, oplever man en lang række spændende produkter fra pølser til færdigretter, men det er ikke kun derfor, Jens Munch skal have prisen.

Det skal han have for sit store arbejde med at udvikle Skagenskinken, som er et produkt af høj kvalitet, hvor råvarekvalitet, forarbejdning og lagring er styret med stor ekspertise og kvalitetssans.

Danske stjernekokke er gået fra Parma- eller Serrano skinke over til at bruge Skagenskinken i deres restauranter.

Skagenskinken er også blevet opdaget så langt væk fra Skagen som det danske hus i Paris, og der bliver også sendt en del til London for nu bare at nævne nogle af de steder, hvor man sætter pris på fødevarer af topkvalitet.

Jens Munch har gennem mange år været god til at opfange de signaler, der kommer fra kunder i hans butik, samt fra det der foregår rundt om i verden. Han har stået for den gode kvalitet og det gode håndværk i mange år, og nu gør udviklingen af et flot produkt som Skagenskinke ham fortjent til at modtage Slagterprisen 2003.

Ud over æren får prisvinderen et trofæ og en studietur til udlandet.

MEALS ønsker slagtermester Jens Munch tillykke.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?