I Danmark fravælges svinekød mere og mere. Det er kommet så vidt, at mange institutioner slet ikke serverer mad, som indeholder svinekød. Det er ernæringsmæssigt uansvarligt!

Svinekød bidrager især til kosten med protein, fedt, B-vitaminer, jern, zink og selen. Svinekød er det sundeste af alle kødtyper og burde derfor uden forbehold være obligatorisk både privat og i offentlige køkkener.

Det koster og vil i stærkt stigende grad komme til at koste samfundet mange penge at fravælge svinekød. Kødets protein har høj biologisk værdi - dvs, at det indeholder alle de aminosyrer, som er livsnødvendige for mennesket. Svinekød er særlig rig og vores bedste kilde på B-1 vitamin. Mangel på B-1 vitamin kan forårsage sindsforvirring, appetitløshed, muskelsvækkelse, perifere lammelser, lammelse af øjets muskulatur.

B-12 vitamin kan man kun få fra animalske produkter, da det slet ikke findes i vegetabilske produkter. Ved mangel udvikles blodmangel karakteriseret ved færre, men større og mindre modne blodlegemer og skader på nervesystemet.

- Da animalske produkter er en stor bestanddel af befolkningens kost, ville det være rart med en konsekvensberegning af manglende indtagelse af svinekød.

I den kommende tid overvejer Danske Slagterier en stor reklamekampagne for svinekød - efter sigende ca. 80 millioner kroner - man må håbe at kampagnen også vil målrette sig mod storkøkkener, som udgør cirka 30 procent af det samlede forbrug.

- Uanset Minna og Gunners ovenud fortræffelige evner til at markedsføre fisk til danske forbrugere, så skal der andre virkemidler til for at få professionelle madfolk i tale. 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?