Varde Bladet
Mange danskeres nationalsport er at handle syd for grænsen. Vi henter øl og sodavand på dåser i den helt store stil.
Desværre for landmændene smides dåserne alt for ofte i naturen, og den praksis kan være livsfarlig for køerne, skriver JydskeVestkysten.
En del af dåserne havner på landmandens marker, hvor han om sommeren laver ensilage til sine køer. Her bliver de tomme dåser snittet i småstykker, og så ender dåserne som små dræbende fremmedlegemer i køernes foder og senere i maven.
Det kan landmand Hans Brodersen i Ølgod tale med om. Han fortæller, at han alene har mistet 24 kreaturer, der er døde på grund af dåserester i foderet.