Arla er ikke just kendt for varige bekendtskaber, så vi er mange som håber, at henrivende Karoline ikke alt for hurtigt vil blive forstødt og glide ud i glemslen.

Mejeriforeningens bestyrelse har tiltrådt at overdrage Karolines Køkken til Arla Foods med fuldt ejerskab fra 1. april 2003.

I Mejeriforeningen regner man med, at overdragelsen vil åbne for "nye muligheder" af køkkenet - dog uden at disse muligheder nærmere angives.

Det er tankevækkende, at en stålsat institution - i ordets bedste betydning - som Karolines Køkken bare overdrages til landets førende produktionsselskab indenfor mejerisektoren.

Arla producerer også labels-varer i stor udstrækning, og med Arlas fulde ejerskab af de kendte og prestigefyldte mærker: Karoline's Køkken og Karoline's, kan det ikke udelukkes, at det fremover bliver lettere generelt at kunne gøre brug af disse mærker?

Karolines Køkken blev i 1962 oprettet af De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation, og i 1972 udkom den første samling af madopskrifter. Det er siden blevet til i alt otte husstandsomdelte hæfter.

Der er rigtig mange, som vil ønske det bedste for Arlas Karoline i fremtiden.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?