Danisco Sugar 
Danisco Sugar lancerer nu en perlerække af nye sukkervarianter, som giver forbrugerne mulighed for at eksperimentere med nye smagsretninger. Lys og mørk Muscovadoråsukker kan blive forårets og sommerens samtaleemne blandt køkkensnedkere, mens Frugtsukker og Finkornet Sukker vil få dessert- og kageelskere til at smile indforstået.

Danisco Sugar introducerer nu fire spændende produkter, der vil skabe endnu mere liv og opmærksomhed på hylderne og give forbrugerne nye muligheder og inspiration.

 

Danisco Sugar lancerer nu lys og mørk Muscovadoråsukker, frugtsukker og finkornet strøsukker.

Muscovadoråsukker - får smagen til at løfte sig.

Med en elegant smag af lakrids og flødekaramel tryller Muscovadoråsukkeret nye toner frem i saucer, marinader, desserter, henkogninger og kager. Muscovadoråsukker kommer fra Mauritius og forarbejdes så lidt som muligt for at bevare den fantastiske farve og den kraftige smag. Den eksotiske aroma klæder tilbehøret til fisk, fjerkræ og kød og giver desserten eller kagen et sanseligt strejf fra andre himmelstrøg. Muscovadoråsukkeret forhandles i en klar 500 g's emballage, som inspirerer forbrugerne til at eksperimentere med nye smagsretninger i både nye som velkendte retter. For at bevare den let fugtige konsistens skal pakningen efter åbning opbevares på køl.

I forbindelse med lanceringen i Danmark udsendes en 16 siders opskriftsfolder, som kan rekvireres via www.dansukker.com.

Frugtsukker - det friske bliver friskere.

Frugtsukker forekommer naturligt i frugter, bær og grøntsager. I både kolde og varme madretter, desserter og drikkevarer fremhæver sukkeret smagen af frugt, bær, grøntsager og chokolade. Frugtsukker er den sødeste sukkervariant. Frugtsukker er hvidt, krystalliseret og finkornet og dermed letopløseligt og forhandles i pakninger af 500 g.

Markedsundersøgelser har vist, at mere end 70 % af de adspurgte synes, at det er positivt eller meget positivt, at frugtsukker fremhæver smagen af f.eks. frugt og chokolade i kolde drikkevarer. 75 % af de adspurgte synes, at det er positivt eller meget positivt, at frugtsukker er sødere end almindeligt sukker, og at man derfor kan mindske mængden. Også her kan en gratis 16 siders opskriftsfolder rekvireres via www.dansukker.com.

 

Finkornet - til det finere bagværk

Finkornet Sukker bruges ligesom almindeligt sukker, men er særligt velegnet til finere bagværk. Småkager, sukkerbrødskager og roulader bliver luftigere og bedre i konsistensen. Det har vi 72 % af forbrugernes ord for, ifølge en markedsundersøgelse af AC Nielsen AIM, maj 2002. Det nye produkt forhandles i pakker af 750 g med smart hældetud.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?