Danmark oplever år for år, at landet ikke er et interessant rejsemål for udlændinge at holde ferie i.

Danmarks Turistråd har - ligeledes år for år - mest effektivt kun haft ét råd, og det er at bede staten om flere penge til markedsføring af Danmark som turistland.

Men hvad er det, man ønsker at præsentere?

Turistrådet omtaler tit de store skibe, som anløber Langelinie, og man beskriver malende de rige turister, som shopper i landets elite-forretninger. Det er som om, man ikke befinder sig i almindelig turisthøjde.

Naturligvis er de rige turister - fx ankommende med luksuslinierne - meget velkomne, men de er trods alt kun en dråbe i havet.

Staten spytter omkring 100 millioner kroner i Turisterhvervet om året, men dét skaffer åbenbart ikke tilstrækkeligt med turister til landet.

Det må derfor være på tide, at staten får taget den "nytteløse" pengeoverførsel op til vurdering. I hvert fald er det ved at blive trættende - ikke mindst for skatteyderne - efter hver sæson at høre på, "at der kom færre turister til landet, end vi troede eller havde regnet med".

Hvis Danmarks Turistråd var bare lidt på dupperne, så behøvede de ikke tro, men kunne vide. For der findes let tilgængelige gratis-statistikker, som viser - næsten skåret ud i pap - hvor turisterne planlægger at holde ferie.

Sværere er det faktisk ikke...

Henvisninger: "Heller ikke mange turister i år" www.meals.dk ugebrev 15/2002" og "Ikke mange turister i 2003" www.meals.dk ugebrev 47/2002.

Men den slags "banaliteter" om almindelige familiers ferie er åbenbart ikke med i Turistrådets elfenbenstårn; i hvert fald ved vi, at de forlængst har frabedt sig at modtage disse retvisende forudsigelser?

Danmarks Turistråd har valgt ny formand, Niels Nygaard, tidligere formand for Horesta. MEALS har forgæves igennem flere uger foreslået en drøftelse med ham om turismen i Danmark.

Man må håbe, selvom hans foreløbige runde udmeldinger ikke ligefrem tyder på, at han prioriterer, at det er mængden - altså almindelige familiers ferie - der gør udslaget.

Staten bør med dette formandsskifte indskærpe, at man nu kræver resultater for sine penge.

Kan Turistrådet ikke vise det, er der ingen grund til at smide flere gode penge efter dårlige, og sidste mand - Niels Nygaard - må lukke og slukke.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?