Danmark undlod veto. De italienske mælkeproducenter får nu eftergivet langt størstedelen af en kæmpebøde på næsten 5 milliarder kroner for bunkevis af overskridelser af mælkekvoterne. Den danske regering havde, trods kritik i månedsvis af de italienske forhold, mulighed for at nedlægge veto i sagen, men da det kom til stykket, gjorde vi det ikke. (Meals)

Mælkedrik fra Coca-Cola. Coca-Cola lancerer i løbet af juli og august en ny mælkedrik på det amerikanske marked. Mælkedrikken med navnet Swerve indeholder minimum 50% mælk, og den lanceres i tre smagsvarianter, kakao, banan-vanille og blåbær. Da over halvdelen af indholdet i den nye drik er mælk, får Coca-Cola ret til at mærke produktet med den amerikanske mejeriorganisations "Real Seal". Mælkedrikken Swerve skal tappes på 335 ml dåser, som er prydet med en ko, der bærer mørke solbriller. Produktet behøver ikke blive opbevaret i køleskab, før det åbnes. Coca-Cola regner med at skaffe sig markedsandele på blandt andet skoler, hvor salget af læskedrikke er under stigende pres. (Mælkeritidende)

Irma udvider i København. Hurtigmad af høj kvalitet er så populær hos københavnerne, at Irma-kæden i løbet af det næste par år vil åbne omkring 10 nye Irma City butikker i det centrale København. Irma City konceptet satser på convenience - hurtige måltidsløsninger af høj kvalitet, ofte med mange økologiske råvarer. (Berlingske Tidende)

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?