Æblet falder sjældent langt fra stammen, og derfor viser det sig ofte, at politikere ikke egner sig til andre jobs end politik.

De har, hvis det også er meningen, vanskeligt ved at arbejde for andre synspunkter, end hvad deres politiske overbevisning taler for.

For få år siden sprang politikeren Sten Gade fra SF's højrefløj til, da han blev tilbudt en stilling som miljødirektør.

Desværre viste han ikke nævneværdig interesse for alsidigheden om miljøet.

Der blev brugt flere resurser end tidligere, men der kom ikke mange samfundsanvendelige miljøløsninger ud af det. Og da så miljøministeren bad ham aflægge lidt "regnskab" for virksomheden, så skred han straks ud af døren.

Nogenlunde efter samme mønster tiltrådte højrefløjspolitikeren i SF, Christine Antorini, for ca tre år siden som sekretariatschef i Forbrugerinformation. I hendes periode blev de brede forbrugerløsninger ikke i større omfang tilgodeset, og fx slet ikke sammenlignet med, hvad forbrugerne tidligere fik leveret fra fx Statens Husholdningsråd. Parolen i hendes FI tid har mest været økologisk ideologi.

Man må håbe for seerne på DR 2, at Christine Antorini til fulde har forstået og tilmed vil leve op til sin fremtidige alsidige opgave.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?