Forleden sagde Sverige nej til euroen og måske dybest set til EU. Den dybeste årsag hertil var nok, at EU ikke er i stand til at håndhæve sin mest afgørende økonomiske grundregel om, at maksimum for budgetunderskud SKAL overholdes. Derudover gives der i EU for lemfældige tilladelser til undtagelsesregler.
I historiens forløb har der eksisteret mange unioner, men fælles for alle EUs forgængere er, at de er braset sammen. Dette på trods af, at unions-landene dengang havde enevældige herskere, som med vold og magt kunne trumfe beslutninger igennem. EU-landene derimod har kun folkestyrede-lande, som ikke tilnærmelsesvis har samme magtbeføjelser.
MEALS har i flere år skrevet adskillige artikler om Den Europæiske Union og sagt ligeud, at vi ikke har tiltro til, at 25 forskellige lande i det lange løb kan holde sammen i et unionsfællesskab. Dette skal ikke udlægges som vi er EU modstandere eller det modsatte, men blot tages som bladets faktiske bedømmelse af projektet.
Det er næsten altid økonomien, der er årsagen til at fællesskab mellem lande forliser. Sådan er det også med hensyn til sammenbruddet i WTO.
Alle vil have og ingen vil give.
Det er økonomisk vanskeligt fx for de vesteuropiske lande at yde ret meget mere økonomisk, idet disse lande har bundet sig op på enorme sociale-, globale- og miljøudgifter.
Allerede straks efter forliset udtalte dansk landbrugs førstemand Peter Gæmelke, at det ikke var landbrugets skyld, at tingene faldt sammen. Det kan han på en speciel måde have ret i; men tingene hænger sammen... og landbruget var som overordnet begreb omdrejningspunktet på WTO mødet. Der eksisterer i dag såkaldte "fredsklausuler", men falder de bort, så ligger banen åben for en katastrofe for mange landmænd - ikke mindst for de danske, som næsten har verdensrekord i omkostninger.
Dagbladet Information betegner naturligvis sammenbruddet som skammeligt for USA. Men her følger bladet bare sin faste holdning om, at USA aldrig sætter en fod korrekt. Helt og holdent redaktør Trads Stil uden dokumentation for ægtheden.
Man kan betegne WTO-mødet som en "fiasko", men én betydningsfuld ting blev dog afklaret, nemlig at betalingsevnen dvs skatterne ikke fortsat kan forhøjes for at bidrage yderligere til "fælleskassen".
