Discountgiganten Lidt formodes at ville sælge mælk fra tyske mejerier i sine forretninger i Danmark.

Lidl har over 40 forretningsplaceringer i kikkerten, hvoraf 5 byer bl.a. Farum/Nordsjælland har opnået etableringstilladelse, og 10-12 stykker mere må relativt hurtigt kunne påregne grønt lys for etablering.

Lidl har længe forhandlet med Arla om levering af mælk, men Arla har ikke ønsket at producere mælk med Lidls eget mærke.

Også dagligvaregiganten Coop Danmark gør klar til tysk mælk i deres butikker. Det er allerede nået så vidt, at Coop er i seriøse forhandlinger med et tysk mejeri om køb af mælk til de danske forbrugere.

Tyske mejerier er allerede på nuværende tidspunkt leverandører af mejeriprodukter til danske forbrugere; men de har i den senere tid forstærket deres indsats for at vinde yderligere frem.

Det er fx sket gennem arrangementer, udstillinger og annoncering - bl.a. i Catering Guiden - i Danmark.

Det vil naturligvis være et meget vigtigt brohoved for de tyske mejerier, hvis de kan få fodfæste i Lidls og Brugsens butikker.

- Det bør også nævnes, at de tyske mejerivarer er af god kvalitet, som slet ikke er fjernt fra danskernes smag.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?