R. Færch Plast A/S

Som et naturligt led i den fortsatte fokus på miljøet har Færch Plast opnået certificering efter ISO 14001. Certificeringen er et bevis på, at virksomhedens miljøledelsessystem er godt implementeret og til stadighed sikrer en miljørigtig drift og udvikling af virksomheden.

Administrerende direktør, Jens Bornstein udtaler "Miljøet indgår som en væsentlig del af vores mission, og derfor har det været vigtigt for os at opnå certificering".

Helt konkret har Færch Plast en miljøpolitik, miljøhandlingsplaner og fastsætter hvert år nye mål for miljøforbedringer og forebyggelse af forurening. Hver enkelt medarbejder har kendskab til miljøpåvirkning fra egne arbejdsopgaver samt indgående kendskab til procedurer og instruktioner, der skal følges på miljøområdet.

Væsentlige forbedringer med hensyn til påvirkning af det omgivende miljø er baggrunden for opnåelsen af ISO 14001. Mål om at reducere det samlede energiforbrug i produktionen og om at reducere plastaffaldsmængden realiseres løbende. Det skal her fremhæves, at såvel plastaffaldet som energi­forbruget planmæssigt reduceres - plastaffaldet er reduceret fra 6% per produceret mængde til 2,4% fra 1996 til 2003, og energi­forbruget er reduceret per produceret mængde med ca. 25% i samme periode.

Miljøcertificeringen er efterspurgt af virksomhedens kunder og er samtidig med til opretholde fokus i organisationen. Derudover er den en del af Færch Plasts image - at signalere ansvarlighed til omverdenen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Administrerende Direktør Jens Bornstein på telefon 27 25 10 00 eller marketingchef Inge Nørgaard på telefon 27 25 11 10.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?