Trods et ændret forbrugsmønster i de skandinaviske lande er det samlede sukkerforbrug stort set uændret. Svenskernes og danskernes forbrug har i det store og hele ikke forandret sig i de sidste 20 år, mens nordmændenes forbrug peger i retning af en svag stigning.
Men der er stor forskel på, hvordan sukkeret bruges. 60'ernes syltning, saftkogning og bagning i de små hjem er skiftet ud med industrielt forarbejdede produkter. Forbruget af læskedrikke og konfekture er øget, mens sukker fra desserter og konditorvarer er mindsket.
I de skandinaviske lande findes der forskellige kilder til oplysninger om levnedsmiddelforbrug og madvaner:
-
statistik over forbrug af levnedsmidler pr. indbygger
- <p<>data fra husholdningsbudgetundersøgelser
-
kostundersøgelser
Forbrugsstatistik, dvs. forbrug pr. indbygger, anvendes ofte til at angive, hvor meget sukker et gennemsnitsindivid har til sin rådighed i løbet af et år. I princippet beregnes forbruget pr. indbygger således: Produktionsdata korrigeres for sukker i importerede og eksporterede levnedsmidler. Desuden fratrækkes den mængde, der anvendes som dyrefoder eller til andre formål, f.eks. fremstilling af lægemidler. Forbruget udtrykkes gerne i kg pr. person pr. år, dvs. at det samlede forbrug for et år divideres med antallet af indbyggere. I Sverige har Jordbruksverket ansvaret for den officielle statistik over adgangen til levnedsmidler i landet. I Norge er det NILF (Norsk institutt for landbruksøkonomisk forskning), og i Danmark samler Fødevaredirektoratet statistikkerne. Med disse oplysninger kan man lave en grov beregning af, om kosten tilgodeser behovet for energi og næringsmidler for befolkningen som helhed. De kan også anvendes til at følge den langsigtede udvikling i kosten.
Statistikkerne er derimod ikke noget pålideligt mål for, hvad folk faktisk spiser, eller hvordan levnedsmiddelforbruget varierer mellem individer, husholdninger eller regioner. De siger heller ikke noget om, hvad der sker med levnedsmidlerne efter indkøbet, dvs. om svind i husholdninger, effekter af tilberedning m.m. En anden ulempe er, at beregningsgrundlag og -metoder ændres fra tid til anden. Det betyder, at oplysningerne for forskellige perioder ikke er helt sammenlignelige. Således kan varslede prisforhøjelser medføre hamstring.
Grafen er baseret på tal fra "Livsmedelskonsumption i Norden 1965-1998, Nationell årlig per capita statestik", Nordisk Ministerråd 2001. Tal for 1999 og 2000 er oplyst af Jordbruksverket, Sverige samt ”Utviklingen i norsk kosthold”, Sosial- og helsedirektoratet, 2003. Det har ikke været muligt at få oplyst danske tal for 1999 og 2000.
Husholdningsbudgetundersøgelser giver oplysninger om forskellige husholdningers udgifter til levnedsmidler og evt. indkøbte mængder. Man kan også sammenligne levnedsmiddelforbruget i forskellige typer husholdninger og i forhold til forskellige socioøkonomiske eller regionale inddelinger. Derimod giver undersøgelserne ingen oplysninger om fordelingen af forbruget mellem husholdningens medlemmer eller om tilberedningsmetoder og svind.
Kostundersøgelser kan gennemføres af mange forskellige årsager. Måske vil man gerne vide noget om forskellige gruppers kostvaner. Det kan være af sociologiske, etnologiske grunde eller for at undersøge, om der findes ernæringsmæssige problemer inden for en given gruppe. Man forsøger så at kortlægge, hvad og hvor meget folk spiser, deres måltider osv. Alt efter formål og målgruppe anvendes forskellige metodikker til at belyse madvaner og forbrug. HULKEN 1989 og Riksmaten 1997-98 er to større landsdækkende kostundersøgelser, som er gennemført i Sverige. I Norge findes Norkost 1993-94/1997 og i Danmark kostundersøgelserne 1985/1995/2000.
Norkost viser, at ca. 9 % af energiindtaget kommer fra sukker, dvs. ca. 56 g sukker pr. person pr. dag. Også Riksmaten i Sverige viser, at 9 %² af energien kommer fra sukker. Ifølge den danske kostundersøgelse i år 2000 udgør sukker 9 %³ af energien hos voksne, mens børn får 14 % af energien fra sukker.
Husholdningerne anvender stadig mindre sukker, men alligevel er forbruget ganske stabilt. I dag bliver der ikke syltet, bagt og kogt saft i samme grad som tidligere. I stedet køber vi flere kager, marmelader, halvfabrikata og færdigretter. I 1960 stod husholdningerne for 65 % af sukkerforbruget. I dag er det snarere 20 %. Den ændrede livsstil indebærer, at levnedsmiddelindustrien står for næsten 80 % af sukkerforbruget. Trods et ændret forbrugsmønster i de skandinaviske lande har det samlede sukkerforbrug altså kun ændret sig marginalt. Alligevel oplever vi dagligt en ernæringsdebat i medierne, som fremturer med, at sukkerforbruget er steget.
Der har været mindre udsving på grund af hamstring som følge af forventede prisforhøjelser (f.eks. da Sverige blev medlem af EU) eller grænsehandel. Det samlede sukkerforbrug ser dog ud til at have været relativt stabilt i de seneste årtier. Man skal huske, at dette er gennemsnitsværdier.
Forbruget er næppe jævnt fordelt. Der kan være grupper, specielt unge mennesker, som har et større sukkerindtag end andre, ikke mindst fra slik og sodavand. Spørgsmålet er, hvilken betydning det har for deres vægt, eller om der er andre faktorer, som spiller en større rolle.
For at få overblik over, hvor meget sukker vi reelt forbruger, skal der tages højde for svind og for det sukker, der anvendes på anden vis. En del sukker forgærer i forbindelse med f.eks. brødbagning og vinfremstilling. Sukker kan også anvendes til andet end levnedsmidler, f.eks. ved fremstilling af lægemidler. Sidstnævnte del er dog ikke med i forbrugsstatistikkerne. Normalt svind kan være på op mod 30 %4;. Herunder er der sukkeret i lagen til sild, agurkesalat m.v.
Det er svært at finde en fuldstændig dækkende forklaring på den store forskel mellem tilgængelig og forbrugt mængde. Kostundersøgelser baseres ofte på selvrapportering. Hvad angår sukker og sukkerholdige produkter, så har disse ofte negative associationer. Det gælder specielt for chokolade og konfekture samt konditorvarer. Forsøgspersonerne kan bevidst eller ubevidst give forkerte oplysninger om deres forbrug. Svind forklarer en stor del af forskellen mellem forbrugsstatistikker og kostundersøgelser, men det virkelige sukkerforbrug pr. indbygger ligger sandsynligvis et sted mellem rapporteringerne fra kostundersøgelserne og forbrugsdataene.
Reference:
1. Norkost 1997. Oslo: Statens råd for ernæring og fysisk aktivitet, 1999. (Rapport / Statens ernæringsråd; 1999:2).
2. Becker, W, Pearson, M. Riksmaten 1997-98 : kostvanor och näringsintag i Sverige : metod- och resultatanalys. Uppsala: Livsmedelsverket, 2002.
3. Udviklingen i danskernes kost - forbrug, indkøb og vaner. Bind 2: Danskernes kostvaner 2000-2001. Søborg : Fødevaredirektoratet, Afdeling for ernæring, 2002. (Fødevarerapport ; 2002:10).
4. Kantor L. A dietary assesment of the US food supply: comparing per capita food consumption with food guide pyramid servings. Beltsville, MD: US Department of Agriculture, Economic Research Service, 1998. Report No. 772.
