Den skandinaviske cateringbranche efterspørger i stigende grad fedtfattige og sunde fødevarer - helst fra små nicheproducenter, oplyser ejeren af Im- og eksportfirmaet DK Trading i Esbjerg, Casper Theis Ottosen. - Vi oplever helt tydeligt, at vore kunder lægger afgørende vægt på at få deres produkter fra andre end de store fødevaremonopoler som Arla og Danish Crown. (Børsen)

VIDEO OM RENGØRING ET FALSUM. Rengøringsfirmaet ISS overvejer at stævne TV2 og Ekstra Bladet for at have bragt en række historier om mangelfuld rengøring på Danish Crowns slagteri i Odense på baggrund af misvisende videooptagelser. Chefembedsdyrlæge Henni Lybye mener, videofilmen er optaget midt under rengøringen. Fødevarechef Nils Marling, Fødevareregion Fyn, karakteriserer slagteriet som generelt rent og pænt. Der har været områder, hvor tingene kunne gøres bedre, men hygiejnen på slagteriet er forbedret det seneste år, siger han. (Ritzau)

DANISH CROWN OG ISS AFVISER VIDEO SOM FALSUM. 
En amatørvideo om rengøringen på Danish Crowns slagteri i Odense afvises af ISS og kødkoncernen som et falsum. Virksomhederne anfører, at videooptagelserne helt klart er sket, mens rengøringen endnu er i gang. Danish Crown erkender dog, at den gennemsnitlige salmonellaforekomst er for høj på Odense-anlægget, men det er ikke lig med dårlig hygiejne.(Børsen)

Tidligere rengøringsinspektør Frank Gripping på Danish Crowns fabrik Tulip Nord blev afskediget, fordi han var for hysterisk med hygiejnen. Der var mug og kødrester på maskinerne, og mider faldt ned fra gangbroerne, beretter han til (EB).

ISS har besluttet at intensivere uddannelsen af sit rengøringspersonale og øge egenkontrollen, oplyser direktør Søren Stampe. Desuden holdes flere møder med Danish Crown om rengøringen. Danish Crown øger sin kontrol med ISS' rengøring på de kødforarbejdende virksomheder. (EB).

Danish Crown og ISS kan godt stikke piben ind og stoppe deres forsøg på at tilsmudse budbringeren, skriver chefredaktør Poul Madsen i en kommentar til de to virksomheders meddelelse om, at videoen er et falsum. (EB)

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?