Schulstad Brød A/S: 
Danskerne har ikke fået øjnene op for, at der findes hvedebrød, der stort set er ligeså sundt som rugbrød. Det vil Schulstad Brød nu lave om på med en kampagne for Schulstads Levebrødsserie.

Schulstads sundere rugbrød i Levebrødsserien er siden introduktionen i 2001 blevet en klar succes. Knap hver 5. rugbrød, der sælges, er et rugbrød i Levebrødsserien. Det er dermed danskernes foretrukne rugbrød. Nu skal det sunde hvedebrød i Levebrødsserien opnå samme salgssucces.

Hvedebrød har ry for ikke at høre til blandt de mest ernæringsrigtige brødtyper. For at gøre brødet blødt, smidigt og fugtigt indeholder det normalt relativt meget fedt og kun få kostfibre. Nu er hvedebrødet i Schulstads Levebrødserie forbedret både ernærings- og smagsmæssigt bl.a. med samme lave fedtindhold og mange fibre som i rugbrødet fra samme serie.

Danskerne skal nu have øjnene op for det sundere hvedebrød i Schulstads Levebrødsserie

Det skal kommunikeres, så danskerne får øjnene op for det moderne hvedebrøds ernæringsmæssige kvaliteter. Vi ved fra vores forbrugeranalyser, at knap halvdelen af forbrugerne mener, at både et lavt fedtindhold og et højt fiberindhold er vigtigt ved indkøb af hvedebrød. Der er altså en masse forbrugere, der gerne vil have mere sundt hvedebrød. Derfor igangsætter vi en kampagne under sloganet: "Det er ikke kun mørkt brød, der har sunde lyse sider", siger produktchef Gustav Bryde Nielsen fra Schulstad Brød.

Pga. hvedebrøds oprindelige ry er der mange myter om hvedebrød blandt forbrugerne, og det afspejler sig i salget af det ernæringsrigtige hvedebrød. Disse myter skal aflives gennem effektive kampagner.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?