Stand C2601, C 2630, M 9520 
Danmarks store fødevaremesse, Foodexpo vil blive præget af Arla Foods, der på sin stand vil præsentere en lang række spændende nyheder - sammen med kendte klassikere.

Arla Foods har specielt til storkøkkener, kantiner, restauranter og institutionskøkkener udviklet en serie på 5 nye langtidsholdbare fløder, som har de klassiske fløders egenskaber - men kan holde sig længere.

Serien består af

  • Kløver Fløde til piskning 36%, der anvendes som klassisk piskefløde (men med lidt lavere fedtindhold).

  • Kløver Whip''n cook 30%, en vegetabilsk fløde der kan piskes til flot skum med 50% større volumen.

  • Kløver Madlavningsfløde 15%, der har en fin smag af fløde, men som samtidig er et fedtfattigt alternativ.

  • Kløver Madlavningsmælk 5%, er en endnu mere fedtfattige fløde, som er ideel til farsretter, saucer, omeletter og pastaretter.

De fire nye flødeprodukter er alle UHT-behandlede - mens den femte nyhed, Jordbærfløde, er en klassisk piskefløde med jordbærsmag - en lækker og nem løsning til ikke mindst desserter, lagkager, is.

Når der tales om drikkeyoghurt, kender de fleste Cultura drikkeyoghurt med jordbær, hindbær, fersken/passion og Vanilje. De får nu følgeskab af en helt ny serie, nemlig Yoggi Yalla, der især henvender sig til de unge med sine nye og meget anderledes smage, der passer til tidens trend.

Foreløbig fås Yoggi Yalla, der også i emballagedesignet adskiller sig fra lignende produkter, i tre versioner, nemlig i smagsvarianterne Jordbær /Lime, Hindbær/Boysenbær/Blåbær og Pitanga/Passion/Mango.

Drikken er mere mild og mættende end de traditionelle drikkeyoghurter og har en fyldig smag af bær. Flaskerne indeholder 350 ml. Drikkesortimentet udvides desuden med to nye medlemmer af Matilde Café serien, Choco/Hazelnut og Choco/Caramel.

På messen præsenterer Arla i år en klassisk håndværksost, en cheddar med den franske æblebrændevin Calvados, som giver den en helt speciel og interessant smag. Det er en ost, som ikke mindst vil skærpe interessen på enhver buffet. Osten kommer fra Arlas Mejeri Kvibille i Sverige, der er kendt for sine fantastiske oste, som har en høj stjerne hos ikke mindst gastronomer.

Af andre oste, som man kan se og smage på messen, er blandt andet Estrella del Norte, Dansk Mester, skiveoste i typerne Fontal, Cheddar og Emmentaler, Høng Blå/Hvid og Gamle Ole.

På smørsiden er det især den nye Koncentreret Smør (klaret smør), der påkalder sig opmærksomheden. Det er et smørprodukt helt uden vand og salt og med samme egenskaber som olie. Det brænder ikke fast, det branker ikke, det farver ikke saucen og får ikke saucen til at skille.

På Arlas stand vil man også kunne se nærmere på forskellige koncepter specielt udviklet til kantiner.

Det drejer sig om Matilde Cafés udstyr til Ice Drinks og Hot Drinks, og så er det ikke mindst Arlas ideelle løsninger til drikkeklare mejeri-produkter og sunde mellemmåltider i tre forskellige funktionsrigtige køleskabe med plads til det helt rigtige sortiment.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?