Debatten om børnefedme raser uafladeligt i medierne. Emnet, uanset hvor mange det reelt drejer sig om, er naturligvis vigtigt, da det jo er betydningsfuldt, at man får en så afpasset ernæring, at man hverken bliver for tyk eller for tynd.

Debatten¤ om børnefedme er domineret af en lille klan med børnelæge Vibeke Manniche i spidsen. I TV forleden rystede hun lige ud af ærmet, at 14% af alle danske børn er for fede, og vi derfor risikerer, at vore børn dør før os selv. En lidt pudsig konklusion, da fx Fødevare­ministeriet hævder, at mange voksne dør for tidligt på grund af fedme. Mener Vibeke Manniche, at fedme for voksne ikke er så farligt som for børn?

Emnerne var svære at finde

I samme udsendelse ønskede man at illustrere den omsiggribende børnefedme, men i stedet for bare at tage hen på en tilfældig skole eller ned på gaden, så måtte man - åbenbart fordi man var i bekneb for emner - ty til et behandlingshjem for fede børn!

Vibeke i tal-trapez

Vibeke Manniche og hendes fæller vil vi ikke ligefrem modarbejde, for de har trods alt fat i nogle rigtige pointer, men vi vil bebrejde dem, at de ikke kan dy sig for at slynge om sig med udokumenterede tal og begreber. Dette friløb kan desværre lade sig gøre, fordi medierne af kommercielle grunde med glæde overlader dem hele banen.

Et af de seneste kommercielle tiltag er, at der er etableret slankeinstitutter, som børn, der er i stand til at betale, kan komme på. I modsætning har man i dag, hvor der efter sigende aldrig har været så mange fede børn, kun 4 Julemærkehjem, som¤ behandler fede børn, i forhold til tidligere, hvor der var 22 Julemærkehjem. Dette kunne være en indikation om, at fx staten reelt mener, at det ikke står helt så galt til med børnefedmen. Det minder i betænkelig grad om forholdet med miljøafgifterne, hvor man kun - måske mest for et syns skyld - anvender ca. 10% af de rare afgiftspenge på egentlige miljøforbedringer. Resten er giffen gaffen guffen lige ned i skuffen.

Status

Hverken i Danmark eller de øvrige nordiske lande har man foranstaltet undersøgelse om hvem og hvor mange i befolkningen, der er fede.

Forekomst af overvægt blandt børn: Danske tal findes ikke.
Udviklingen: Man regner med, at der er sket en tredobling af overvægtige børn i perioden 1972-1997
Behov for forskningsinitiativer: Der mangler blandt andet viden om problemets omfang.
Oversigt over behandlingstilbud: Overblik over eksisterende tilbud findes ikke.

Statistikken bør være komplet

De skøn man omtaler handler altså især om perioden 1972-1997. En periode, hvor også en ny befolknings­sammen­sætning har fundet sted. Dette forhold må naturligvis også tages med, når man taler om årsag og behandling. Der findes næsten ingen brochurer om rigtig ernæring på indvandrersprog og heller ingen ingen statistik over deres ernæringsmæssige kostsammensætning. Det er ganske givet charmerende med nye udenlandske retter og spisevaner, men når vi taler om ernæring i forhold til fedme, så må sådanne og andre nuancer med for det komplette billedes skyld.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?