Miljøargumenterne, specielt dem der skal anvendes til indførelse af (miljø)afgifter, er næsten altid skrevet med vandfarve. Hver gang en miljøafgift skal igennem Folketinget, så kører argumentationen om omsorg for slægter og slægters led, og helst om vilkårene om hundrede år og allerhelst om børnene til den tid.
Vandfarve benyttes, fordi det gang på gang viser sig, efter at afgiften er indført, at de anvendte argumenter ikke var rigtige. En undersøgelse for de seneste 10 år viser, at 22% af de vedtagne love i Folketinget er blevet ændret indenfor bare 5 år, og det er især miljølovene, som ikke holder vand.
Befolkningen fuppet for tit
En blind kan med sin stok se, at de anvendte miljøargumenter er mere politiske end videnskabelige og heldigvis handler politikerne også i overensstemmelse¤med,¤at miljøafgifter ikke er til for miljøets skyld, ved kun at anvende cirka en tiendedel af miljøafgiferne på egentlige miljøforbedringer. Resten indgår, da man jo udmærket ved, at begrundelserne mere eller mindre er opdigtede eller i bedste fald hypotetiske, i statens almindelige drift.
Roses skal de som roses bør, og derfor skal politikerne på befolkningens vegne have ros, fordi de ikke anvender de ca. 50 milliarder, som der er tale om, til miljøformål, som nærmest ingen objektivt kan sige god for.
Det seneste skud på stammen er BAM vandafgiften, men i det hele taget ser det ud til, at miljøstandarderne i bred forstand nu skal efterprøves. Det smarte forsigtighedsprincip som hidtil har været anvendt, har folk efterhånden gennemskuet, og dét vil der ikke mere være stemmer i at hale frem.
Akkurat af denne grund er Socialdemokraterne nu parate til at drøfte en ny miljøvurdering.
