International Food Science Centre A/S

Den amerikanske forening for oliekemikere, American Oil Chemist's Society (AOCS), har udnævt Vijai Shukla, direktør for forskningscenteret International Food Science Centre i Lystrup, til livsvarigt æresmedlem. Vijai Shukla modtager den prestigefyldte AOCS Fellow Award som påskønnelse for de resultater, han har opnået gennem mere end 30 års forskning i fedtstoffers betydning for helbredet.

Vijai Shukla
Vijai Shukla

Med æresbevisningen bliver Vijai Shukla, der har en doktorgrad i biokemi og er professor i human ernæring og fødevarekemi ved University of Illinois i USA, optaget i en eksklusiv kreds. Kun 37 personer har frem til i dag modtaget prisen, der kun går til forskere, der har bidraget væsentligt til en større videnskabelig eller teknologisk forståelse af olier, fedtstoffer og deres egenskaber. Prisen uddeles tirsdag 3. maj ved AOCS's årlige møde i Salt Lake City, Utah, USA.

For International Food Science Centre (IFSC), der som forskningscenter indenfor sundhedssektoren har ambitioner om at gøre en forskel for folkesundheden, er prisen en endelig anerkendelse af det store arbejde, firmaet har lagt i udviklingen af sunde, stabile olier.

- Jeg har en mission, der går ud på at gøre verden så naturlig og sund som mulig. Det er vigtigt at udbrede kendskabet til det sunde fedt og åbne folks øjne for, at fedt ikke bare er fedt, men at visse fedtsyrer faktisk er livsnødvendige, udtaler Vijai Shukla. Omega-3 og omega-6 kaldes essentielle fedtsyrer, fordi kroppen ikke kan danne dem selv, og derfor har behov for at få dem tilført via kosten. Den kost vi indtager i den vestlige verden i dag indeholder almindeligvis alt for lidt omega-3 og alt for meget omega-6.

Vijai Shukla gundlagde i 1991 IFSC, der i dag betragtes som et af verdens førende forskningscentre indenfor lipider. Fra primært at levere olier til fødevare- og kosmetikindustrien, har firmaet på Sønderskovvej i Lystrup gennem de senere år gjort sig bemærket med en ny og banebrydende spiseolie, Omega-3 Nutridan.

Olien, der er udvundet af rene naturprodukter, er som den første spiseolie i verden gjort stabil uden brug af syntetiske tilsætningsstoffer. Foruden et højt niveau af flerumættede fedtsyrer, der har en kolesterolnedsættende effekt, udmærker olien sig ved at have et optimalt forhold mellem de to essentielle fedtsyrer, omega-3 og omega-6.¤ En ubalance i forholdet mellem de to essentielle fedtsyrer resulterer i en øget risiko for en række livsstilssygdomme, blandt andet forhøjet blodtryk, blodpropper og hjertekarsygdomme.

- Visse fedtstoffer er et livsnødvendigt fundament for kroppens sundhed og evne til at fungere. Kroppen har behov for sunde fedstoffer til for eksempel at danne kønshormoner, cellemembraner, hud, hår og negle. Halvdelen af vores hjerne består af fedt, og derfor er hjernen ekstremt følsom overfor typen af det fedt, vi indtager, forklarer Vijai Shukla. Forskning i hjernens funktioner viser, at omega-3 er afgørende for hjernens evne til at bygge bro mellem de milliardvis af neuroner, som det neurale netværk består af. Det har betydning for vores hukommelse og evne til at lære nyt.

Omega-3 Nutridan er udviklet med et omega-3 indhold, der er næsten dobbelt så stort som omega-6 indholdet, og er samtidig en stabil olie, der tåler opvarmning til høje temperaturer. Olien kan derfor bruges til både bagning og stegning og til marinade og dressing som et sundere alternativ til mange af de fedtstoffer, der bruges i den daglige madlavning.

 

Vijai Shukla er også tidligere hædret for sin forskning i lipider. I 2002 modtog han Stephen S. Chang Award for sin forskningsindsats omkring udviklingen af bedre olie-relaterede produkter, og i 1996 blev han belønnet med Herbert J. Dutton Award for sine omfattende analyser af fedtstoffer, olier og relaterede produkter.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?