Danske Slagterier

For andet år i træk er ni unge danskere udpeget til at være Food Fighters 2006. Bag initiativet står Danish Meat Association, som ønsker at belønne unge under uddannelse i fødevarebranchen. Fælles for de unge er, at de kæmper for gode og sunde fødevarer i Danmark.

En Food Fighter er ikke en, der slås med mad, men for mad. Det er en, der gerne vil gøre tingene lidt anderledes og ikke er bange for at prøve nye ideer - i de gode fødevarers navn. Danish Meat Association, tidligere Danske Slagterier, har netop udpeget ni unge danskere under uddannelse inden for fødevarebranchen til at være Food Fighters 2006.

Blandt de udvalgte er den 24-årige slagterelev Lone Hansen fra Århus: "Jeg brænder for slagterfaget og vil bruge min titel som Food Fighter til at nedbryde nogle af de fordomme, som er omkring det at være slagter. I dag handler jobbet om meget andet end at skære i kød. Du skal kunne rådgive kunder om tilberedning, du skal kunne lave saucer og tilbehør og hele tiden være på forkant med de nyeste trends inden for mad, gourmet og tilberedning," fortæller Lone Hansen, der læser ved Århus Tekniske Skole og er i lære hos Salling Super i F. Salling i Århus.

De forfølger deres drømme

Årets ni Food Fighters er udvalgt på baggrund af deres drømme og ambitioner, og de er allerede godt i gang med at nytænke og udfordre branchen. De kommer fra forskellige uddannelser og har alle vidt forskellige ideer, som de hver især forfølger - men fælles er, at de alle gerne vil gøre en forskel for fødevarebranchen. For første gang i år har Danish Meat Association udpeget en ph.d.-studerende som Food Fighter.

Pia Snitkjær Nielsen, Katrine Gotfredsen, Mette Ibsen, Ellen Nielsen, Kirstine H. Mahler, Lasse David Povlsen, Jonas Vedø Kenneth, Lone Hansen og Rasmus Kristensen.
Pia Snitkjær Nielsen, Katrine
Gotfredsen, Mette Ibsen, Ellen
Nielsen, Kirstine H. Mahler,
Lasse David Povlsen, Jonas
Vedø Kenneth, Lone Hansen
og Rasmus Kristensen.

"Jeg har allerede fået et af mine største ønsker opfyldt - nemlig at kombinere det naturvidenskabelige med det gastronomiske i et studie om molekylær gastronomi på Landbohøjskolen i København. Men det der er vigtigt for mig er at bygge bro mellem forskerne fra universitetsverdenen og de hundredvis af mennesker, der dagligt arbejder med fødevarer. At mødes med de andre Food Fighters er for mig et spark i den helt rigtige retning," fortæller den 28-årige ph.d.-studerende fra KVL, Pia Snitkjær Nielsen.

Snart kommer Lone Hansen og Pia Snitkjær Nielsen til at møde de andre Food Fighters 2006. En kulinarisk studierejse til New York med masser af spændende oplevelser, restaurantbesøg, et væld af forskellige madkulturer og en kokkedag på The Institute of Culinary Arts i begyndelsen af september er belønningen for de ni unge danskere.

Unge er fremtidens garant

Med udnævnelsen af Food Fighters vil Danish Meat Association gerne være med til at sikre den gode fødevarekvalitet i fremtiden og styrke de unges faglige, teoretiske og kreative evner.

 

"Med Food Fighters vil vi anspore de unge til at blive endnu mere ambitiøse og til at se, hvor mange muligheder der er i branchen, hvis man selv har lyst til at udfordre den. Rejsen til New York skulle gerne inspirere de unge til at blive endnu stærkere fightere for fødevarebranchen", fortæller Torben Blok, områdeleder i Detail- og Foodservice hos Danish Meat Association.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?