Easyfood A/S

Easyfood har indgået et samarbejde med mikrobryggeriet Bryggeri Skovlyst om fem nye brød baseret på øltyperne Triple Blonde, Havre Stout og Brown Ale. Det er moderne brød bygget på stolte traditioner, der skal ramme cafeer og kantiner.

Interessen for specialøl fra små mikrobryggerier er i eksplosiv vækst. Butikkerne bugner af forskellige øltyper, og øllene glider mere og mere ind i madlavningen som en naturlig ingrediens, der giver anderledes smagsoplevelser.

Derfor er det også naturligt, at Danmarks tredjestørste brødproducent, Easyfood i Kolding, begynder at producere brød bagt med øl. Og derfor har virksomheden indgået et samarbejde med mikrobryggeriet Bryggeri Skovlyst i Hareskoven nord for København om udviklingen af fem nye brødtyper inden for sandwichbrød og salatbrød under titlen "Brygmesterbrød - moderne brød bygget på stolte traditioner".

Brygmesterbrød
Brygmesterbrød

Brødene er bagt med bryggeriets tre mest populære øltyper - Triple Blonde, Havre Stout og Brown Ale. Brødene lanceres på markedet i slutningen af oktober og skal fortrinsvis ramme cafeer og kantiner, der får anderledes kvalitetsbrød lige til at tø op og bruge i sandwich eller til salater. Brødene er udover de håndbryggede øl bagt med forskellige krydderier og ingredienser, der understøtter brødets helt specielle ølkarakter - fx stjerneanis, muscovado råsukker og hyldeblomstsaft.

"Brygmesterbrød er lige som Easyfoods øvrige brødprodukter af en høj kvalitet, men lette at gå til. De skal blot tøs op, så er de serveringsklar. Derfor er vi utroligt glade for samarbejdet med Bryggeri Skovlyst, der har den samme vægt på råvaren, som vi selv har. Sammen kan vi lægge stor vægt på kvalitet og nydelse - både i brødet og øllet. Og vi håber at kunne ramme markedet med nogle brød, der passer godt til den stigende interesse for specialøllene," siger Birthe Schrøder, marketingsansvarlig hos Easyfood.

I Brygmesterbrød-serien findes foreløbig to salatbrød - Brown Ale med madagascarpeber og Triple blonde med passionsfrugt. Dertil kommer tre sandwichbrød: Triple blonde med hyldeblomst, Havre Stout med stjerneanis og Brown Ale med muscovado råsukker.

"På menukortet får både caféer og kantiner muligheden for at markere at her er tale om brød bagt med øl ved brug af de enkelte øllogoer som matcher brødene. På den måde skabes der ekstra opmærksomhed omkring at der her er tale om helt specielt udvalgte brød ," siger Birthe Schrøder.

 

Bryggeri Skovlyst er et spisested og bryggeri beliggende i Hareskoven. Fra 1893 til 2004 var det et populært traktørsted. I dag serveres der stadig god mad i de historiske omgivelser med håndbrygget øl fra eget bryggeri. Øllet brygges med et udvalg af den omgivende skovs råvarer - eksempelvis hyldeblomst, bøgekviste og brændenælder. Bryggeriet er netop i år blevet kåret som Danmarksmester med en af sine øl.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?