Prisgalop er en katastrofe

(14.1.2008) De danske forbrugere skal snart til at betale en hel del mere for frugt og grønt. Der er næsten ikke en uge, hvor forbrugerne ikke oplever betydelige prisstigninger på fødevarer. Derfor er det besynderligt, men måske på grund af vildrede, at man næsten ikke hører nogen reaktion fra politisk hold om den omfattende og undergravende prisgalop på fødevarer og andre produkttyper.

De højere priser på frugt og grønt skyldes efter sigende især højere priser på gartnernes køb af energi, gødning, leje af jordlodder og emballage, og hele summen af de samlede delelementer udløser betragtelige prisstigninger, siger administrerende direktør Allan Rømer i Gasa Nord Grønt. 

Prisernes himmelflugt på frugt og grønt begyndte allerede sidste år. Fra oktober 2006 til oktober 2007 steg prisen i gennemsnit med 16,5 procent. Det er ellers ikke længe side, at branchen kunne berette om forrygende gode indtægter. Men så hurtigt kan det altså gå ned ad bakke.


De voldsomme prisstigninger man i det seneste års tid har været ude for og nu igen forventede prishop, vil hurtigt kunne ødelægge mange års succesrige kampagner som fx "6 om dagen" og "frugtkvarter". Der er meget på spil for samfundet her.

De voldsomme prisstigninger på fødevarer over en bred kam forklares stort set af alle interessegrupper med stigende omkostninger, men da der er tale om næsten utrolige procentstigninger, bør det nok for god ordens skyld tjekkes om ekstra fortjeneste også bliver indregnet salgsleddene igennem.

Forbrugerne bliver med garanti sorteper i fødevare-pris-galoppen, og de kan jo ikke sende husholdningsregningen videre til andre end deres egen tegnebog. Den har i det sidste års tid været angrebet hårdt fra mange betydningsfulde sider.¤

Det ville utvivlsomt være interessant og på sin plads at få regeringen til hurtigt at redegøre for borgernes købekraftsforhold 2006-2007.

- Kunne man for saglighedens skyld forestille sig igen at indføre dyrtidsregulering?

 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?