Pædagoger bør altid vurdere eksemplets magt
(31.1.2008) Allerede fra treårsalderen sidder børn i¤ børnehaver og senere i skoler og fritidshjem og sorterer maden i sund og usund. Måske ud fra hvad deres pædagog og lærer hører og ser om mad og drikke i fjernsynet.
Desværre er sådanne fjernsynsudsendelser som regel meget kritisable og slet ikke til efterfølgelse for pædagoger, fordi udsendelserne næsten altid fokuserer på atypiske eksempler fx stærkt overvægtige børn og unge, og kostråd og slet ikke slankeråd til disse grupper bør¤ikke anvendes eller inspirere til anvendelse for børn og unge generelt.
Børn skal have afbalanceret kost med¤masser af energi, og morgenmåltidet skal bestå af mindst 25% og gerne 30% af det samlede daglige energiindhold.
Sunde og glade børn får sandsynligvis hyppigt mælk, juice, brød, smør, syltetøj/marmelade, ost, æg, honning, kornprodukter, frugt og i ny og næ wienerbrød.
Børn udfolder hele dagen stor energi. De skal være oplagte i skolen, de skal have kræfter til gymnastik og de skal, men det hører man ikke så meget om, vokse fysisk som psykisk på den rigtige måde.
Problemet med kræsne børn har vist altid eksisteret, men i de senere ti-tyve år er devisen om, at man spiser, hvad der bliver sat på bordet næsten sat ud af kraft.
- Denne form for spisepædagogik var heller ikke god, nærmest underkuende, men ligefrem at slippe alle mulige fantasier om ernæring løs duer heller ikke.
