Bliver det alle gode gange tre for EU-traktaten?

(16.6.2008) Den Europæiske Union omfatter 27 lande, og derfor er det ikke helt så mærkeligt, EUs enighedslovgivning taget i betragtning, at det næsten er blevet¤umuligt for EU i enighed at få opbakning for deres ret ofte ændrede fælles-traktater.

Senest meldte Irland fra med et klart flertal. 
Et land som i deres tid som medlem af EU har modtaget over 300 mia. kr. i EU-støtte. Denne enorme støtte gjorde irerne til et af Europas rigeste folk - muligvis det rigeste -, men hvad der kommer let går let, og det er irerne ved at erkende, for i dag befinder de sig ingenlunde som i et økonomisk slaraffenland.

For ikke så længe siden var det Frankrig og Holland, som sagde nej til den på mange måder samme traktat. Og det var bemærkelsesværdigt, fordi dette nej kom fra to af de seks lande, som i sin tid grundlagde den sammenslutning, som er EU i dag.

I dag har 18 medlemslande ratificeret trakteen, men Tjekkiets præsident Vaclav Klaus har kort og godt sagt, at med det irske nej er traktaten død. .

I Bruxelles og i flere andre hovedstæder har man skråsikkert forsøgt sig med at sige, at det er Irlands problem. Alligevel vil det nok være klogt at tage med i betragtning, at det også kan vise sig at være hele Europas problem.

Traktaten skulle være trådt i kraft til nytår, men den bliver sandsynligvis stærkt forsinket, hvis det ikke ender med, at den igen bliver smidt i papirkurven for så for tredje gang at blive præsenteret i en såkaldt ny udgave.

 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?