En-til-en bliver nok for meget af det gode, men...
Individualiseringen stormer frem på næsten alle områder. Det betyder fx, om restauranterne skal tænke over, om de igen skal finde deres tidligere store a la carte spisekort frem.¤ Fremtidens udespisere kan hver for sig godt lide at vælge mellem et bredt udvalg af retter, og det gælder både forret, hovedret og dessert.
Men tendensen på spiserestauranterne har mere og mere ført¤til, at de¤stort set kun tilbyder én menu, som ganske vist i mindre omfang kan varieres. Denne form for flok-menu vil mindre og mindre være publikums ønske & smag i fremtiden.
Virksomheder som fremstiller fødevarer må mere og mere indstille sig på at tage udgangspunkt i den konkrete forbruger. En-til-en er selvfølgelig at sætte sagen på spidsen, men det betyder i hvert fald øget differentiering i produktionen. Allerede i dag fremstiller Heinz over halvtreds varianter af deres ketchup, der findes over ti forskellige coca-colaer og de fleste større supermarkeder fører en række forskellige drikkemælk.
Uanset om man taler om en restauration, kantine eller en produktionsvirksomhed, så må man belave sig på, at udviklingen går hurtigere og hurtigere. Forbrugerne vil hele tiden stille nye krav om, at maden skal være nem at købe, være en oplevelse i forbindelse med forbruget og være sund.
Fokus på sundhed er nu om stunder helt fremme. Se bare samfundets indstilling til rygning, kost og motion. Det er helt fint, at samfundet går i brechen, og det har også givet færre rygere.
Der skal, også når det gælder livsstil, to til en aftale. Men skal man tro fedmeforskere og politikere, som hele tiden hævder, at danskerne bliver federe og federe, så har forbrugernes håndslag om kost ikke været meget værd, eller trænger vi til en ny analyse af hidtidige kostråd.