Dog ikke - tværtimod - i hotel- og restaurationsbranchen
De danske forbrugerpriser steg kun 1,8 procent i januar opgjort på årsbasis, kan man læse på Danmarks Statistik. Måneden før var den tilsvarende stigning 2,4 procent.
Det nye inflationstal er bemærkelsesværdigt ved at være første gang siden oktober 2007, at det er under 2 procent samt 5. måned i træk med faldende inflation.
På et år er det blevet 4,8 procent dyrere at spise på restauranter og overnatte på hoteller. Fra midten af 2008 indtraf der et dramatisk fald i overnatninger, og hotellerne er naturligvis stærkt påvirket af en sådan nedgang.
Den forestående sæson tyder desværre ikke på flere turister til Danmark.