... Suset mangler

For nogle år siden var besøgstallene på de førende danske fødevaremesser i Bella Center og Messecenter Herning en del højere. Men i de senere år er besøgsantallene i den sammenligning faldet. Det er en trist udvikling for udstillerne, for omkostningerne ved at have en stand er ikke blevet mindre - tværtimod.

Det er naturligvis nemt at kræve fornyelse, men det er nu en gang arrangørernes opgave. Standholderne kan jo ikke gøre meget andet end at vise deres produkter frem, og fisk, kød, brød, vin, kaffe etc. er udpræget ikke forskellige fra sidste gang, der var fødevaremesse.

Det virker som om udstillingsarrangørerne mangler lidt mod til at forsøge at gå nye veje. Det kører stort set gang på gang efter det sædvanlige koncept - suset mangler!

En nyhed ved de senere messer i Bella Center og Messecenter Herning har dog været den elektroniske tilmelding.

Denne tidssvarende lette tilmeldingsform burde have skaffet flere besøgende. Men hverken Bella Center eller Herning Messecenter er øjensynligt opmærksom på, at markedsføringen så skal passe som hånd til handske - altså i høj grad målrettet steder med direkte link til tilmeldingskuponen!

- Papirannoncer har ikke link.



Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?