Yngre medarbejdere spiser meget lidt fisk

Flere og flere medarbejdere spiser kantinemad, men ser man på kantinernes udvalg af retter, så er fisk kun i begrænset omfang til stede på fadene. Det skyldes naturligvis, at der kun er lille afsætning af fisk fra medarbejdernes side. Den samme tendens finder man i de fleste unge ægteskaber, og det betyder, at deres børn ikke vænner sig til fiskeretter.

Det er generelt kun medarbejdere oppe i årene, som spiser fisk i kantinen. Den samme tendens ser man ved at studere, hvem kunderne er hos fiskehandlerne. Det er en skam, for fisk er velsmagende og meget sundt og bør derfor indgå i en varieret kost.

Hvis vuggestue- børnehave og skolemad udpræget slår igennem, bliver det interessant at følge, i hvilket omfang fisk indgår i børnenes kost.

Fisk er, uanset om de steges eller koges, nemme at tilberede, og opfattelsen af, at de indeholder mange ben duer ikke, fordi mange fiskestykker kan købes benfri, og ellers er de nemme at rense for ben.

Fisk er sund mad med et højt indhold af sundhedsfremmende næringsstoffer og kan reducere forekomsten af hjertekarsygdomme.

Fisk og skaldyr indeholder vitaminer og mineraler, som den øvrige kost kan være relativt fattig på. Det drejer sig bl.a. om D-vitamin og selen.

- Det er bedst at spise forskellige fiskearter, da de indeholder forskellige mængder af de sundhedsfremmende næringsstoffer. 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?