En del af deres varer er nemlig almindelige grossistvarer
I de senere år er der blevet færre gårdbutikker, og de der er tilbage oplever, at der bliver mere og mere stille med hensyn til kunder i deres butik.
Fra omkring år 2000 og i en række år frem skete der ellers en markant tilgang af gårdbutikker i Danmark.
Ifølge Danmarks Statistik var der fx i 2007: 1214 gårdbutikker. I dag er antallet betydeligt mindre.
I Danmark har vi i generationer haft såkaldt stalddørssalg af friskplukkede frugt og bær, nyopgravede kartofler og nylagte æg. Dette marked, har, trods konkurrencen fra de mere avancerede gårdbutikker, stadig mange kunder fra ferierende sommergæster.
Mange af gårdbutikkerne har udviklet sig til at være egentlige butikker med et mere varieret sortiment, end det oprindeligt var tanken. For eksempel omfatter udvalget i mange gårdbutikker kød, pålæg, æg, fjerkræ, vildt, fisk, ost og mange andre varetyper. En del af disse varetyper er indkøbt hos grossister, på samme måde som det sker for andre detailbutikker, og derfor går fortryllelsen som gårdbutik lidt af fløjten.
Prismæssigt er der generelt ikke penge at spare ved at handle i gårdbutikker - måske snarere tværtimod, da de kun i mindre grad end fx supermarkederne stiller an med tilbud.
Gårdbutikkernes kunder er især forbrugere, som mener, at denne butikstypes varer er mere friske, smagfulde og sunde.
I perioder af året kan mange af gårdbutikkerne også leve op til fascinationen med nyopgravede kartofler og friskplukkede bær og frugt, så man går derfor ikke i den del af året i enhver henseende galt i byen ved at handle i gårdbutikken.
