Man behøver ikke at være Albert Einstein for at forstå konsekvensen

Ved årets begyndelse i 2008 kunne vi fortælle, at Danmark var EUs dyreste land for forbrugerne. Alle undersøgelser siden¤foretaget af EU-Kommissionens statistiske bureau, Eurostat viser, at intet har ændret sig. Det er ikke alene med hensyn til dagligvarer, men gælder på mange andre områder.

Det er ca. 41 procent dyrere at være forbruger i Danmark, end det er i gennemsnit i EU!

Danmark har¤gennem adskillige år fx tabt mange turister. Men det kan naturligvis ikke være anderledes, for de fleste familier må jo se på deres budget, og når vi har et niveau, som vi har, så er grænsen for langt de fleste udlændinge nået for at udpege os som ferieland.¤

Messer og kongresser er også i mange tilfælde gået Danmark forbi. Ganske vist er vi gode til at lave sådanne arrangementer. Men andre lande kan naturligvis også gøre det på udmærket vis og tilmed billigere.

Vores tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen udtrykte flot for nogle år siden:

Når de andre er billigere, skal vi være bedre.

Den teori duer generelt ikke i mere, for i globaliseringens tid¤skal man både være billigere og bedre!

Made in Denmark åbner ikke, som for år tilbage, de fleste indkøberes tegnebøger ude i den vide verden.

Man hører tit politikere sige, at Danmark skal gå foran med hensyn til at yde økonomisk støtte til udlandet. Det er sandt, at vi for få år siden indtog en flot 6, plads blandt de rigeste i verden, men det er også sandt, at det har ændret sig betydeligt, og vi bliver tilmed jævnligt skubbet længere og længere ned af lande, vi ikke tidligere forestillede os var muligt.

- Vi sælger heldigvis bravt til vore naboer Sverige og Tyskland, som godt for dem (og dermed os) har formået at indrette sig på globaliseringen.

 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?