... de er så flinke hos EU
Det Europæiske Råd vedtog i 2005, at Østrig, Tyskland, Holland og Sverige skal drage fordel af reducerede momsbidragssatser i perioden 2007-2013, og at Holland og Sverige skal drage fordel af bruttoreduktioner i deres årlige BNI-bidrag i samme periode. Hertil har Storbritannien en helt særlig rabat, som går helt tilbage til 1984.
Danmarks bidrag til EU's budget er på finansloven for 2012 budgetteret til 19,6 milliarder kroner. Den danske regering ønsker fremover at få en rabat på en milliard. To milliarder kroner hvert år fra 2014 til 2020. Det skal Danmark ifølge Finansministeriets beregninger betale ekstra til EU's langsigtede budget, hvis det står til EU-Kommissionen. Får regeringen held med sit ønske om en rabat på en milliard kroner, vil det dermed blot blive en rabat på en stigning i betalingen til EU.
Det er derfor et røgslør, når regeringen taler om en rabat, mener¤Enhedslisten.
"Det ser jo ud til, at EU's budget vil stige, og så bliver det jo reelt en debat om, hvor meget rabat vi skal have fra de ekstra penge, vi skal give til EU's budget. Folk tror, regeringen ønsker, at vi skal spare penge på EU. Men det er jo faktisk ikke rigtigt tilfældet," siger Enhedslistens EU-ordfører Nikolaj Villumsen.
Han mener, at regeringens ønske om en rabat på en milliard derfor ikke er ambitiøst nok.
"Snakken om en dansk EU-rabat bliver jo lidt en symbolsk debat, hvis vi alligevel ender med at skulle betale mere til EU," siger Nikolaj Villumsen.
Socialdemokraternes EU-ordfører Jens Joel deler dog ikke Enhedslistens udlægning. Han mener, der er tale om to forskellige diskussioner: En om, hvor stort budgettet skal være, og en om Danmark skal have en rabat.
"Det kan godt være, at Danmarks bidrag bliver ændret af, at hele budgettet ændres. Men den milliard, vi gerne vil have i rabat, handler jo om at rette op på en negativ særbehandling af Danmark. Vi betaler i dag mere end for eksempel Sverige. De har en rabat, og det har vi ikke, og det er problemet," siger Jens Joel.
Regeringen siger, den egentlig gerne vil helt af med rabatordningerne. Men samtidig meddelte EU-Kommissionen i starten af august, at Sverige, Holland, Tyskland og Storbritannien kan se frem til at fortsætte med at have deres rabat.
"Vi har sagt, at vi gerne vil afskaffe rabatten, hvis vi kunne. Men så længe der findes rabatter, så skal vi selvfølgelig have de samme vilkår, som man har i Sverige," siger Jens Joel.
Men skal Danmark så betale mere til EU? Helst ikke, hvis det står til Socialdemokraterne.
"Vi synes, Kommissionens forslag lægger op til en for stor stigning i budgettet. I en situation, hvor finansministre i medlemslandene skal skære ned, så kan vi ikke forsvare, at EU på den måde udvider budgettet. Så det ender forhåbentligt på et mere fornuftigt niveau," siger Jens Joel, der erkender, det kan blive mere end vanskeligt at gøre EU-budgettet mindre end i dag.
Ikke kun Kommissionen, men også Europa-Parlamentet ønsker, budgettet skal stige. Og samtidig er det ikke let at nå til enighed om, hvor der skal skæres, hvis budgettet skal gøres mindre.
"Det er jo velkendt, at en gruppe lande ikke vil have, der skæres i de store poster: strukturfondene og landbrugsstøtten. Og vi vil jo ikke have, at der skæres i pengene til jobskabelse, forskning og grøn innovation. Så det bliver en meget svær kamp," siger Jens Joel.
Den danske EU-rabat er allerede medregnet i regeringens skattereform. Den har derfor meget høj prioritet for regeringen, når forhandlingerne om EU's langsigtede budget genoptages blandt EU's europaministre sidste torsdag i august. Der stiles mod, at EU's langsigtede budget kan blive færdigforhandlet inden udgangen af 2012.
- Det kan se ud, som regeringen har solgt skindet, før bjørnen er blevet skudt
