De unge tror, at det er en mere sikker vej til et godt job
De skærpede adgangskrav til gymnasiet vil nu få flere unge til i stedet at søge ind på en erhvervsuddannelse, mener undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).
Hvad angår behovet for at få flere elever på erhvervsuddannelserne, er reformen et kæmpe stort skridt i den rigtige retning. Jeg tror helt sikkert, at flere unge nu vil søge ind på erhvervsuddannelserne, ligesom jeg forventer, at vi også vil se flere søge ind på eux, der nu kommer til at hedde erhvervsfaglig studentereksamen, mener Ellen Trane Nørby.
Antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne er ellers faldet dramatisk over en årrække, ligesom uddannelserne har været præget af stort frafald og nogle steder også et dårligt image. Kun 18-19 procent af de unge søger nu ind på erhvervsskolerne direkte fra folkeskolen, og dermed er der langt op til politikernes målsætning om, at hver fjerde af de unge i 2020 skal vælge at gå på en erhvervsskole.
Med gymnasiereformen håber undervisningsministeren, og det tror vi, at hun får ret i, at ændre på det mønster, der samtidig har fået det store flertal af unge til at gå videre i det almene gymnasium ligesom deres kammerater.
Hun påpeger, at ambitionen om at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne er så central, at den også er skrevet ind i aftalen om gymnasiereformen.
Vi har skrevet ind, at vi forpligter os ikke bare på at se, om reformen virker i forhold til sit eget område, men også i relation til visionerne for erhvervsuddannelsesområdet. Det er altså ikke kun søgemønstret til gymnasiet, vi skal følge, men også søgemønstret til erhvervsuddannelserne. Vi har jo en fælles ambition om, at der skal være 25 procent af en årgang på en erhvervsuddannelse i 2020 og 30 procent i 2025, siger undervisningsministeren.
Helt så positivt ser erhvervsskolerne dog ikke selv på elev-søgningen de kommende år. Direktøren i Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, mener, at der skal "skrappere ting til, hvis vi skal have massivt flere ind på erhvervsuddannelserne."
