Stigende import fra lavomkostningslande som Kina og Polen sætter den vesteuropæiske dybfrostindustri under yderligere pres

De frosne grønne ærter, som forbrugerne i mange år har købt, produceres i langt mindre grad i Danmark, end det var tilfældet tidligere. Som i mange andre brancher har de seneste årtier også været domineret af fusioner og opkøb i den danske produktion af dybfrosne grøntsager. Det beskriver seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, Henning Otte Hansen, i en videnskabelig artikel publiceret i Tidsskrift for Landøkonomi.

"I 1980'erne blev der i Danmark produceret ærter til konserves- og dybfrostindustrien af fire store spillere, Odense Konserves, Premier, Svendborg Konserves og Frigodan, på et 12.000 hektar stort område. I dag er det reduceret til kun 2000-3000 hektar, og der er kun én enkelt aftager tilbage i Danmark i form af den belgiske Ardo-koncern, der blandt andet producerer under Frigodan-brandet. I et lidt andet lille nichehjørne af industrien finder man også stadig Sønderjysk Kål og Vendsysselske Grønlangkål Aps", skriver FødevareWatch.

Vilkårene for at drive produktion af dybfrosne grøntsager i Danmark er under hård konkurrence fra vores nabolande. Eksporten af højforædlede produkter til udlandet er nu kun 15 pct. af nettoomsætningen til salg uden for landets grænser.

I den videnskabelige artikel fra Institut for Fødevare- og  Ressourceøkonomi anvendes den faldende danske eksport af frosne ærter som indikator for, hvordan konkurrenceevnen har udviklet sig over tid.

Mens den danske ærteproduktion gennem særligt Ardo A/S har været stillestående siden starten af 2000'erne, har den svenske produktion og eksport gennem særligt Findus oplevet større medvind. I 1990'erne var de to landes eksport af frosne grøntsager næsten lige store, men i dag udgør den danske eksport kun omkring 10 pct. af den svenske, som globalt er verdens tredjestørste eksportør af frosne ærter, efter Belgien og New Zealand. Danmark er nummer 18.

Billedet for dybfrost grønsagerne viser igen og igen at konkurrenceevne er en ufravigelig faktor.

... Vil man ikke se denne sammenhæng i øjnene, så sakker man uopretteligt bagud!

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?