Løgismose Meyers satser på vækst
Tredje hele regnskabsår for fusionsselskabet Løgismose Meyers blev endnu et år med store investeringer og beskedne resultater. Nu kommer væksten for alvor, forsikrer adm. direktør Tørk Eskild Furhauge, og en ny bestyrelsesformand bliver nu frontfigur.
Sammensmeltningen af de to tidligere familievirksomheder Meyers og Løgismose har vist sig at være en større udfordrende opgave for kapitalfonden IK Investment Partners, der i 2015 købte og fusionerede to af Danmarks måske mest kendte madimperier.
Selskabets regnskab for 2017 bliver offentliggjort i dag torsdag og viser som de to foregående kun beskedne resultater.
Det forgangne år bød mere eller mindre på status quo for Løgismose Meyers, der i 2017 så nettoomsætningen stige marginalt med 9 mio. kr. og ende på 1,09 mia. kr. fraregner man frasalg og nedlukninger viser selskabets beregninger dog, at den korrigerede organiske vækst var på 6 pct. i 2017.
Årets resultat efter skat gik svagt tilbage i 2017 og endte med et underskud på minus 42,1 mio. kr. mod et minus på 39,4 mio. kr. i 2016. Det er dog ikke det tal, Løgismose Meyers internt bruger mest energi på. Ledelsen og ejerne kigger nu nøje på Ebitda-resultatet, som signalerer, hvordan den operative indtjening før af og nedskrivninger arter sig. Her gik selskabet frem og landede et resultatet i 2017 på 44,5 mio. kr. mod 40,4 mio. kr. i 2016.
Vi er godt tilfredse med 2017. Vi landede nogenlunde på det, vi havde forventet med en fin vækst på toplinjen og en acceptabel vækst i vores Ebitda-resultat. Det skal ses i lyset af, at vi i 2017 ligesom i 2016 investerede meget tid og mange ressourcer i fælles systemer, processer, organisation og flere indadvendte ting, som er forudsætningen for, at vi kan blive én samlet og professionel virksomhed, udtaler Tørk Eskild Furhauge.
Han fremhæver endvidere, at investeringer i PIM-systemer, hvor koncernen tidligere havde tre forskellige systemer, der nu er blevet lagt sammen til tt samlet, hvor selskabet kan opdatere produktdata, og samtidig har Løgismose Meyers siden fusionen i 2015 arbejdet med at få et velfungerende ERP-system, hvilket nu er på plads.¤
Nye regler koster fynsk tomatavler millioner
Tomatavler Mads Pedersen, der ejer og driver Alfred Pedersen & Søn, må se virksomhedens energiregning stige med 8,5 mio.kr. som følge af nye regler.
I lang tid har det været PSO-afgiften, som de danske gartnerier har kæmpet med og ikke mindst imod, men nu kan den fynske tomatavler Mads Pedersen, se frem til endnu et dyrt møde med det danske energisystem, skriver Fyens Stiftstidende.
Som følge af nye regler, får gartneren fra nytår ikke længere den grundkompensation, som gartneren i dag får for at sende overskudsstrøm fra eget kraftvarmeværk ud i det nationale elnet. Det koster virksomheden 8,5 mio.kr. i årlig indtægt, og det betyder ifølge tomatavleren højere priser og dårligere konkurrenceevne.
"Vi har kun et sted at sende den regning hen, og det betyder, at vi skal hæve vore priser. Selv om vore hjemlige kunder så accepterer det, så ændrer det ikke på, at vi bliver ramt på konkurrenceevnen" siger Mads Pedersen.
Konkurrencekraft, som aldrig før
Amazons potentielle indtog i Danmark kommer til at øge konkurrencen inden for detail! Den digitale handelsplatform Amazon´s indtog i Norden vil ændre vilkårene for indkøbscentre, og dermed resultatet, at der ikke vil være plads til alle. Mange får ikke en chance, fordi det bliver ulige nemmere at bestille på nettet og få varerne leveret kvit & frit inden for en dag eller bare et par timer.
Derfor vil kun ganske få køre seks km til et indkøbscenter for at handle der.
Isenkræmmere, tøjbutikker og virksomheder som Coop kommer til at møde en konkurrencekraft, som de aldrig før har set eller tænkt kunne opstå!
Amazon opkøbte i 2017 Whole Foods Market, som er en supermarkedskæde, der har en klar grøn profil og fx ikke sælger madvarer med kunstige farvestoffer og sødemidler.
Handlen betalte 13,7 mia. dollar, 91 mia.kr, men efter købet sænkede Amazon prisen på kædens varer med 10-30 pct., hvilket vidner om, at selskabet har en prissætningskraft, hvis lige ikke er set tidligere, fordi koncernen går direkte efter vækst frem for profit!
PRESSEN & POSTEN
14-06-2018 | Øget konkurrence & afmatning mærkes hos margarinevirksomheden Dragsbæk.Det gælder såvel top som bund i den Orkla-ejede Dragsbæk A/S, som er ramt af en stigende konkurrence i det danske detailmarked. Forbruget af margarinebaserede produkter går tilbage, men nye plantebaserede datterselskaber kaster heldigvis stadig mere af sig. (MEALS)¤
13-06-2018 | Ejer siger om nyt millionminus i flødebollekoncern: Min drøm var ellers at lave plus i år, siger flødebolleproducenten Elvirasminde, der står bag Samba Flødeboller, som kom med endnu et millionunderskud i 2017. Ejeren siden 2015 havde faktisk håbet på plus, og understreger nu, at festen slutter på et tidspunkt, hvis ikke snart resultaterne begynder at indtræffe. (MEALS)
13-06-2018 | Dr. Oetker. Overskuddet i frysepizzaproducenten Dr. Oetkers danske division faldt i 2017 med næsten 40 procent. Faldet kommer efter flere år med fremgang. Tilbagegangen skete i et år, hvor mangeårige direktør i den danske forretning Georg Parsbo forlod direktørstolen til fordel for en direktørpost i koncernens større division i Storbritannien. (MEALS)
11-06-2018 | Carlsberg Byen henter hjælp udefra for at undgå at blive en spøgelsesby, Der er tale om Kreative hjerner, der forvandlede en kedelig gade på Nørrebro til en menneskefest, som er hyret til at hjælpe Københavns nye bydel Carlsberg Byen med at skabe liv mellem murstenene. Der skal være permanent liv, siger direktør Jens Nyhus til EjendomsWatch. Skrækscenariet er at ende som Ørestaden og Sluseholmen. (MEALS)
11-06-2018 | Undersøgelse afslører snyd med hver 10. pakke kaffe. 100 procent arabica står der på emballagen, men kan man stole på det? Kaffe er som olivenolie, honning og krydderier oplagt til fødevaresvindel, siger Fødevarestyrelsen. (MEALS)