CO2-neutralt kød til Netto, Aldi og Tesco.

Den store landbrugskoncern Goodvalley, der har landbrug i Polen, Ukraine og Rusland, har haft svært ved at sælge sin CO2-neutrale svinekød, men ved også at fokusere på antibiotikaforbruget er der kommet hul igennem til detailhandlen, skriver FødevareWatch.

Landbrugskoncernen Goodvalley, der årligt producerer 1,3 millioner svin i Polen, Ukraine og Rusland, har siden haft 2013 certifikat på, at man fremstiller CO2-neutralt kød, og dermed er koncernen langt foran nogle af de store andelskoncerner, der i de forgangne uger har lagt deres 2025- og 2050-målsætninger frem.

Til avisen Finans siger afgående direktør Tom Axelgaard, at salget efterhånden går rigtig godt, og at Goodvalleys produkter er kommet ind i store detailkæder som Netto, Aldi og Tesco.

"Det har dog været en lang og hård kamp at få detailhandlen til at vise interesse for klimaneutrale produkter. Indkøberne har haft en opfattelse af, at det var for teknisk og uhåndgribeligt. Vores markedsundersøgelser viser, at en stor andel af forbrugerne går meget op i klima, men det er usikkert, om de vil betale ekstra for klimavenlige fødevarer," siger Tom Axelgaard.

For at skubbe gang i salget har Goodvalley lanceret en produktserie med svinekød, der markedsføres som CO2-neutralt og samtidig antibiotikafri og uden GMO, og dét har ifølge direktøren virket.


 Madmekka i Københavns gamle festgård

I april slår Boltens Gård i København dørene op for et nyt madmarked på 3000 kvm. Boltens Gård på Gothersgade bliver altså snart til madmarked.

Boltens Gård i hjertet af København har i mange år været centrum for fest; men nu bliver gården omdannet til et madmarked under navnet Boltens Food Court.

Det gamle palæ skal huse 30 stader over 3000 kvm og åbner lørdag 13. april, skriver Politiken.

Det kulinariske marked kommer til at brede sig over seks etager med både restauranter, opholdsområdet og streetfood, som man kan tage med ud i gården.

Bag projektet står det lukkede Copenhagen Street Food på Papirøen, nemlig Lars Moesgaard og stadeholderne Nik Kongsø og Jakob Nygård, der ejer hver deres tredjedel af det nye madmarked.

Åbningen sker efter en omfattende renovering, hvor blandt andet den gamle natklub NASA er blevet revet ned. Projektet har været udskudt flere gange, men står altså klar til at åbne nu. Projektet har kostet omtrent 50 mio. kr.

 

Skær ned på snold og rødvin

Det koster på klimakontoen akkurat som det røde kød. Den røde bøf er velkendt som en knaldhård klimaknytnæve. Men langt færre ved, at der også er solide fingeraftryk på klimaet i danskernes forbrug af søde sager, snacks og drikkevarer som sodavand og alkohol.

I vestlige lande som Danmark tegner fødevareforbruget sig for cirka en fjerdedel af klimabelastningen per person. Skal det mindskes, kræver det både mindre CO2-belastende produktionsformer, og at forbrugerne ændrer på kostens sammensætning.

I en beregning fra DTU Fødevareinstituttet kommer 57 procent af en voksens CO2-bidrag fra animalske produkter. Heraf er halvdelen fra rødt kød. Men lige så meget som det røde kød - 24 procent - stammer fra søde sager, snacks, sodavand og alkohol.

"Man kommer ikke uden om at skære ned på det røde kød, så det fylder mindre i danskernes måltider," siger seniorforsker Ellen Trolle fra DTU Fødevareinstituttet og tilføjer:

"Men også søde sager og drikkevarer som kaffe, te og alkohol fylder klimamæssigt. At skære ned på dem vil jo gå rigtig fint hånd i hånd med de generelle kostråd og det sundhedsmæssige."

Forskernes tal viser også, at en gennemsnitsborger alene ved at mindske sit madspild kan reducere sin klimabelastning af den samlede kost med ti procent.

"Når drikkevarerne eksempelvis fylder ret meget, skyldes det, at danskernes forbrug er stort," siger lektor Lisbeth Mogensen fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet.

Fødevarestyrelsen satser på at komme med nye anbefalinger på sin hjemmeside sidst på året.

"Det er også overraskende for mig, at klimaaftrykket fra en voksens forbrug af sodavand, alkohol og søde sager er lige så stort som fra det røde kød. Her taler vi jo om fødevarer, der ikke bidrager med noget gavnligt eller uundværligt til kosten," siger Else Molander, enhedschef i Sund Mad og Kommunikation i Fødevarestyrelsen.


 

Radikalt nej til superministerium

Man kan ikke omorganisere sig grøn! Radikale vil ikke have et grønt superministerium, hvis magten skifter. Radikale vil ikke have et grønt superministerium, hvis magten skifter. En ambitiøs miljø- og klimapolitik sikres bedst med stærke fagministerier og grønne politikere i regeringstoppen, mener Radikale Ida Auken. Partiet vil derfor ikke presse på for et grønt superministerium, hvis magten skifter.

Frøet er sået i rød blok, og idéen er spiret, som valget har nærmet sig. Hvis magten skifter, skal der sættes turbo på den grønne dagsorden med et grønt superministerium, der samler miljø-, klima- og energipolitik under samme paraply, lyder det fra SF, Alternativet og Enhedslisten.

Men ganske kort inden valget hælder Radikale den idé ned ad brættet, og partiet vil ikke bede en eventuel S-ledet regering om at rokere rundt på ministerierne.

Ida Auken (R), miljø- og klimaordfører "Det handler ikke om at omorganisere ministerierne. Nogle giver indtryk af, at hvis bare man blander seks ministerier sammen, så bliver alt godt. Nej, det gør det ikke," siger Ida Auken, miljø- og klimaordfører i Radikale.

Ifølge SF, Enhedslisten og Alternativet skal det nye ministerium koordinere den grønne omstilling på tværs af forskellige politikområder. Samtidig skal det have økonomiske muskler og embedsmænd, der kan matche Finansministeriets ditto, mener SF.

Radikale mener ikke, en sammensvejsning af de grønne ministerier gør det lettere at vinde grønne slagsmål i Finansministeriet. "Du kan ikke omorganisere dig til at blive grøn. Det handler om at have en grøn 
finansminister og statsminister, som sender de rigtige budskaber til systemerne."

Ifølge Radikale er der også praktiske udfordringer forbundet med et samlet grønt ministerium. Den grønne omstilling berør alt fra transportsektoren, boligmassen, energiforsyningen, skovbeplantningen, landbruget og forskningen. Paletten af politikker er med andre ord så bred, at den næppe kan løftes i ét ministerium.

"Det er bedre at have et hold af ministre, som kan løfte deres egen dagsorden under en fælles, klar retning. I stedet for at have én minister, der skal sidde til 26 rådsmøder om året i EU og passe et alt for stort område," lyder det fra Ida Auken.

Socialdemokratiet har over for Altinget tidligere afvist at kommentere på tankerne om et grønt superministerium, før valget er overstået. "Det må man tage til den tid," lød det skriftlige svar fra politisk ordfører 
Nicolai Wammen.


 

PRESSEN & POSTEN

28-03-2019 | Dansk turisme stiger markant. Turismeomsætning i 2017 nåede op på 128 milliarder kroner, og derved er omsætningen 28 milliarder højere end i 2014, hvor den blev 100 milliarder kroner!

Det viser nye beregninger, som VisitDenmark har foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af "Turismens økonomiske betydning", som forventes at blive offentliggjort i maj 2019.

Fremgangen skyldes især, at turisterne har øget deres forbrug på ferien, men også, at VisitDenmark som noget nyt har indregnet turismeforbruget fra de deleøkonomiske overnatninger, og naturligvis at der er kommet flere turister i perioden. (MEALS)


28-03-2019 | Copenhagen Go Hotel udvider hotelbyggeri nær Københavns Lufthavn i Kastrup. Besøgende i hovedstaden kan fra januar tjekke ind på det nybyggede lavprishotel Copenhagen Go Hotel i København. Der vil et nyt 4000 kvadratmeter stort hotel stå klar.

De 140 nye ekstra værelser, hotelbyggeriet skal indeholde, er et tillæg til de værelser, Copenhagen Go Hotel allerede råder over. 
Når den nye hotelbygning er klar til at blive taget i brug, vil Copenhagen Go Hotel i alt have 360 værelser! (MEALS)

 
27-03-2019 | HORESTA advarer mod konsekvenserne af mangel på 
arbejdskraft. Når arbejdsgiverne i hotel- og restauranterhvervet søger nye medarbejdere, lykkes det ikke at finde en med de rette kvalifikationer i 28 procent af tilfældene.

Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Opgørelsen dækker februar måned, og de 28 procent dækker både over tilfælde, hvor stillingerne ikke blev besat og tilfælde, hvor de blev besat med medarbejdere med ringere kvalifikationer end forventet. Samlet set har danske virksomheder måttet opgive at besætte 35.000 stillinger i løbet af det seneste halvår.

Hotel- og restauranterhvervet er nr. 4 på listen over erhverv med de største rekrutteringsudfordringer. Nr. 1 er "Landbrug, skovbrug og fiskeri" (39 procent) efterfulgt af "Bygge og anlæg" (33 procent) og "Industri" (29 procent).

Situationen er alvorlig og dybt problematisk. Hver eneste gang det ikke lykkes at besætte en stilling på det danske arbejdsmarked, koster det velstand og velfærd i den sidste ende", siger Kirsten Munch, der er politisk direktør i HORESTA.

Hun opfordrer til, at politikerne i højere grad retter fokus mod, hvordan man sikrer de rette vilkår for at skabe vækst i erhvervslivet, fordi det er forudsætningen for, at der er skattekroner til offentlig velfærd. (MEALS)


27-03-2019 | Carrefour forhandler om afskedigelse af 1500 ansatte. 
Supermarkedskoncernen Carrefour forsøger at finde ansatte, der er indstillet på at få en frivillig fratrædelse.

Den franske supermarkedskæde Carrefour ligger lige nu i forhandlinger med fagforeningerne om, hvordan afskedigelsen af 1500 ansatte skal foregå, skriver den franske avis Le Figaro.

Carrefour forsøger at finde ansatte, der er indstillet på at få en frivillig fratrædelse. Og møderne med de involverede fagforeninger, der organiserer de ansatte, finder sted onsdag og torsdag, skriver avisen med unavngivne fagforeningsfolk som kilder.

Den franske supermarkedskæde er i gang med at forsøge at vende udviklingen i koncernen og har 60.000 ansatte i Frankrig. (MEALS)

 
26-03-2019 | Revolutionerende teknologi. Inden længe bliver forbrugernes fødevarer personaliseret ved hjælp af kunstig intellligens. Det mener Michiel Kernkamp, der er nordisk direktør for verdens største fødevareselskab. Fremtidens teknologi byder på en mængde af nye muligheder, men der er også udfordringer, som skal overvindes. (MEALS)

 
26-03-2019 | Forbrugere vægter stadig prisen højest. Prisen er forsat noget af det vigtigste, når forbrugeren køber kød ind til måltiderne, fortæller ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer. (MEALS)

 

25-03-2019 | Danish Crown har plan i skuffen for hårdt brexit: Forlængelse betyder intet! En forlængelse af Brexit ændrer ikke noget for de store eksportkæmper Arla og Danish Crown. Planen for et hård Brexit ligger forsat og venter i skuffen, skriver FødevareWatch



25-03-2019 | Selskab fik kontrakt til knap 64 millioner forlænget:. "Det er faktisk en meget god kunde". TV2 og Udenrigsministeriet med henholdsvis 1100 og 900 medarbejdere tilsluttede sig Cheval Blanc Kantiner. Selskabet mærker vinden i ryggen fra en generel fremgang i dansk erhvervsliv, fortæller direktøren. (MEALS)

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?