Mays aftale med EU stopper handel med USA

USA's præsident, Donald Trump, mener, at den aftale, der blev indgået mellem EU og Storbritannien i weekenden om britisk udtræden af EU, lyder som en god aftale for europæerne, men den¤kan ramme den britiske handel med USA. "Det lyder for mig som en god handel for EU," siger Trump til journalister foran Det Hvide Hus.

"Vi er nødt til at se alvorligt på, om Storbritannien får lov til at handle eller ej, siger han. Altså, hvis man ser på aftalen lige nu, så må de ikke handle med os, og det vil ikke være en god ting. Det ønsker jeg slet ikke. Jeg tror slet ikke, de ønsker det overhovedet. Det ville være en meget negativ ting ved aftalen."

Trump udtrykker håb om, at May vil være i stand til at rette op på aftalen. Den britiske premierminister afsluttede i weekenden 17 måneders meget besværlige forhandlinger om en skilsmisse med de øvrige 27 EU-lande.

Aftalen forudser, at Storbritannien indtil videre forbliver en del af EU's toldunion. Men May kan få meget svært ved at få godkendt aftalen i det britiske parlament, da snesevis af hendes egne konservative ventes at stemme imod. Det samme gælder de ti medlemmer af regeringens nordirske støtteparti, DUP, samt oppositionspartiet Labour.
 
 
Ny formand for Klimarådet

Peter Birch Sørensen stopper allerede første december som formand for Klimarådet. Det bliver Peter Møllgaard, der tidligere har siddet i regeringens energikommission. Det oplyser Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet i en pressemeddelelse.

"Jeg er rigtig glad for, at Peter Møllgaard har sagt ja til at lede Klimarådet. Peter Møllgaard vil videreføre et fagligt stærkt Klimaråd, og det glæder jeg mig til at se resultaterne af," siger klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i pressemeddelelsen.

Den 54-årige Peter Møllgaard er til daglig dekan ved Maastricht University School of Business and Economics og har tidligere været institutleder på CBS i København og medlem af regeringens energikommission.

Nyheden om den nye formand kommer kun få timer efter, at ministeren har udsendt en anden pressemeddelelse, hvor han appellerer til at "få klimadebatten tilbage på rette spor". Heri mener ministeren uden at nævne navne, at det er "volapyk", at regeringen reducerer tempoet i den grønne omstilling. Det var en pointe, Klimarådet havde regnet sig frem til i en ny rapport, som blev offentliggjort i sidste uge.

"Rådet er i den grad kommet godt fra start¤i sin første periode på fire år og har markeret sig som en seriøs og velfunderet stemme i klimadebatten. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at takke Peter Birch Sørensen for at have ført Klimarådet til det sted, det står i dag, og for den kæmpe indsats, han har leveret som formand i fire år," siger Lilleholt i pressemeddelelsen. Den afgående formand ser tilbage på sin periode i Klimarådet med stor tilfredshed.

"Det har været en stor tilfredsstillelse at stå¤i spidsen for et kompetent råd med tilhørende dygtigt sekretariat, som har leveret på vores opgaver. Det er mit klare indtryk, at vi er nået bredt ud med vores analyser og anbefalinger til dansk klimapolitik. Klimarådets arbejde fortsætter, og jeg er sikker på, at Peter Møllgaard vil være garant for en høj faglighed i rådets arbejde," siger Peter Birch Sørensen, der foruden de seneste år som "klimavismand" også tidligere har været "overvismand" som formand for De Økonomiske Råd.

Den nye formand for Klimarådet, Peter Møllgaard, tiltræder 1. december og ser frem til opgaverne i Klimarådet. "Det er en stor tillid, der er blevet betroet mig med formandsposten for Klimarådet, og det tager jeg meget seriøst. Jeg ved, at der venter en stor opgave, men også en opgave, som jeg har rigtig meget lyst til at gå i gang med. Jeg ser frem til at arbejde videre med klimadagsordenen, både i dybden og i bredden, og til at gå i dialog med Klimarådets mange samarbejdspartnere.
 
 
Danskerne behøver ikke frygte medicinrester

Efter kun at have fundet fire overskridelser blandt 12.000 prøver for medicinrester i æg, mælk og kød, mener Fødevarestyrelsen ikke, at danskerne bør frygte indtag af medicinrester, når de indtager fødevarer.

Det er de overliggende resultater af det årlige overvågningsprogram, som Fødevarestyrelsen mandag aften lagde frem.

"Det er selvfølgelig ikke i orden i de få tilfælde, hvor en landmand sender dyr til slagtning eller mælk til mejeriet med ulovlige medicinrester, og heldigvis dokumenterer tallene da også, at det hører til de absolutte sjældenheder," udtaler miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Ministeren glæder sig dog over, at landbruget har styr på den medicin, som de må give til syge husdyr, og at det samlede antibiotikaforbrug falder.

"Det betyder, at forbrugerne ikke behøver frygte for medicinrester i hverken flæskestegen eller æggekagen. Antibiotikaforbruget i Danmark er faldet støt, siden vi i 2010 indførte en gul kort-ordning til de landmænd, der bruger for meget antibiotika. Det har sammen med en tæt kontrol været med til at sikre, at dansk landbrug kan levere fødevarer på et niveau, som andre lande med rette kan misunde os," udtaler han i en meddelelse.

Fødevaremyndighederne tager stikprøvekontroller på både slagteriet og i staldene. Branchen tager derudover prøver fra slagtedyr og mælk, som en del af deres egenkontrol.


Tuborgs markedsandel i Danmark vokser ikke

Carlsbergs salg af Tuborg-øl vokser ikke, som det tidligere har gjort! Salget af pilsnerøllen Grøn Tuborg går tilbage, og derfor skal der satses på andre ting! Tuborg har de seneste mange kvartaler været en af de gode historier i Carlsberg-koncernens regnskaber, og på koncernbasis voksede mærket med 11 pct. i tredje kvartal.

I Danmark er mærket klart det største i stort set alle kategorier, og derfor er kvartalet ikke en historie om samlet vækst, men om vækst på underkategorier og svag tilbagegang i pilsnerkategorien.

Det medgiver marketingchefen for Tuborg i Danmark, Christian Sveigaard, over for Ritzau Finans. "Det er naturligt, at vi ikke vokser så meget, når vi har så stor en andel af markedet, siger marketingchefen. Samlet er Tuborgs markedsandel i Danmark omkring 35 pct., hvilket er stort set uændret over de seneste par år."

"Også derfor har vi ikke så meget fokus på at være større, men vil hellere kendes for noget andet. Alle kender jo Tuborg i forvejen, så næste skridt bliver at lancere den første Tuborg julekalender," tilføjer han.

Carlsberg deler ølmarkedet op i seks segmenter: Pilsner, Classic, Økologisk og Stærk øl samt de to sæsonsegmenter Juleøl og Påskeøl. Tuborg er førende på fem af de seks, oplyser Christian Sveigaard og der er vækst i fem af de seks. "Vi står godt på hele pladen med Tuborg, men Classic stikker fuldstændig af," siger han.

I Classic-segmentet sidder Tuborg Classic, der i år fejrer 25-års fødselsdag, på 62 pct. ifølge data fra AC Nielsen. Andelen er vokset med 3,8 pct.point og udgør 16 pct. af Tuborgs øl.

Stærk øl er dog den eneste af de seks kategorier, hvor Tuborg med Tuborg Guld - Den Gyldne Dame - ikke er markedsleder. Det er kollegaen - Royal Unibrew - der med Royal Export er markedsleder. Tuborg Guld har en andel på 13 pct. af segmentet, og udgør 13 pct. af Tuborgs samlede ølportefølje. Andelene er steget 1,3 pct.point.

Det klart største segment - Pilsner - der tegner sig for 46 pct. af Tuborgs ølportefølje har oplevet et fald i markedsandel på 1,4 pct.point, men er stadig klart størst i kategorien med en andel på 43 pct.

"Når vores tungeste ølmærke falder, sker det primært, fordi kategorien falder. Så bliver markedsandelen samlet set på Tuborg stagnerende," forklarer Christian Sveigaard.

Det er to sæsonvarianter, Tuborg Julebryg og Tuborg Påskebryg, der udgør henholdsvis 4 pct. og 1 pct. af Tuborgs samlede ølsalg, oplever stigninger på henholdsvis 4,3 pct.point og 5,0 pct.point i markedsandel. Tuborgs Julebryg har en andel på 51 pct. af segmentet, mens Tuborg Påskebryg har en andel på 73 pct.
 
 
PRESSEN  & POSTEN
 
29-11-2018 | Coop åbner for betaling med Mobilepay. Dagligvarekoncernen har gennem flere år afvist at tage Mobilepay til sig, men det ændrer sig nu. Coop har gennem flere år fuldstændig afvist at kunderne kunne betale med Mobilepay i deres butikker. Det ændrer sig fra i dag! Nu kan danskerne benytte Mobilepay ved kassen i landets næststørste, tredjestørste og fjerdestørste dagligvarekoncerner, Coop, Dagrofa og Rema. (MEALS)

29-11-2018 | Efter et par udfordrende år er Friland tilbage på vækstspor. I et par år har man savnet forsyninger af økologisk svine- og oksekød, men i det seneste år har man oplevet markante vækstrater. Det slår dog ikke helt igennem på bundlinjen, som direktør Henrik Biilmann ellers havde håbet på. (MEALS)
 
28-11-2018 | Nemlig.com ud i underskud. Omsætningen voksede, men igen er det på bekostning af bundlinjen, hvor underskuddet stiger! Omsætningen voksede med 25 pct. på toplinjen, men fik igen et markant tocifret millionunderskud på bundlinjen. I 2017/18 voksede underskuddet før skat til 80 mio., skriver Børsen. (MEALS)

28-11-2018 | Hver anden landsindsamling drukner i administration, skriver Rasmus Dahl Løppenthin på Fødevarewatch, og de lever ikke op til Indsamlingsnævnets krav om at generere et overskud på to tredjedele af det indsamlede beløb. En række landsindsamlinger leverer i stedet så små overskud, at de ikke lever op til kravene fra Indsamlingsnævnet. Fx Kirkens Korshærs indsamling i 2017 gik blot ni procent til organisationens hjælpearbejde. (MEALS)

27-11-2018 |GULD TIL DE DANSKE KOKKELANDSHOLD. Ved VM for Kokkelandshold i  Luxembourg, løb det danske Cateringlandshold søndag aften med guldmedaljerne, og mandag var det så senior kokkelandsholdets tur med endnu en suveræn holdindsats. (MEALS)

27-11-2018 | Med en bevilling på 2 millioner kroner fra Industriens Fond bliver initiativet industritekniker nu godt hjulpet med udbredelsen af kendskabet til industriteknikeruddannelsen. Hensigten er at inspirere flere unge til at tage en uddannelse, hvor man kan kombinere sine håndværksmæssige færdigheder med it og programmering af de nyeste robotter. (MEALS)
 
26-11-2018 | EUs ledere gav søndag grønt lys til skilsmisseaftalen mellem EU og Storbritannien, men Theresa May sagde udtrykkeligt, at "Det her er den bedste aftale for Storbritannien, den bedste aftale for Europa, og det er den eneste mulige aftale." Med de ord sendte EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, et klart signal til det britiske underhus om ikke at torpedere den aftale om briternes EU-exit, som blev indgået søndag i Bruxelles mellem premierminister Theresa May og de 27 øvrige EU-ledere. Både kritiske røster i Mays eget konservative politiske bagland, blandt oppositionspartiet Labour og i Mays støtteparti, DUP, har truet med at nedstemme aftalen i december. Advarslen fra EU-lederne var dog klar. Det er den 585 sider lange og komplicerede skilsmisseaftale eller ingenting. (MEALS)

26-11-2018 | Udbringning begejstrer københavnerne, og de ser ud til at være¤vilde med at få måltider fra McDonalds bragt til døren! Et samarbejde med udbringningsvirksomheden Wolt har været frugtbart, siger McDonalds Danmarks kommercielle direktør, Mads Friis. Især restauranten på Falkoner Allé som vi ville teste og se, om der var en efterspørgsel, og internt i vores system er der i hvert fald ikke længere nogen tvivl om, at det her er noget, som danskerne rigtig gerne vil have," siger han til avisen. Flere McDonalds restauranter i hovedstaden har oplevet tocifrede vækst siden, at McDelivery blev rullet ud for seks uger siden. Alene butikken på Falkoner Allé har oplevet en vækst på 20 pct. i perioden, som McDonalds har bragt mad ud. (MEALS)

 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?