Der er mange forbrugere, som ligefrem stejler, når de hører ordet genteknologi, men de danske myndigheder har for flere år siden godkendt den glyphosattolerante foderroe.
Godkendelsen skete på baggrund af udtalelser og risikovurderinger fra relevante uafhængige eksperter og offentlige instanser såsom Miljø-styrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Plantedirektoratet og Den Kgl. Veterinær- & Landbohøjskole. Den gang godkendelsen skete var et vigtigt spørgsmål, om den nye foderroe ville føre til øget forbrug af ukrudtsbekæmpelsesmidler i roemarkerne.
Roedyrkning er meget herbicid-krævende; men den nye foderroe åbner mulighed for et markant lavere forbrug af herbicider. Roundup, der anses for at være et af de mest miljøskånsomme herbicider overhovedet, kan erstatte samtlige de midler, der bruges i dag. Det glyphosattolerante gen vil ikke kunne skade naturen, og selv om der er en teoretisk mulighed for, at genet kan sprede sig til foderroens eneste vilde slægtning i Danmark, Strandbeden, er uafhængige danske eksperter enige om, at dette ikke vil have nogen som helst betydning. En eventuel glyphosattolerance vil ikke tilføre de vilde planter en konkurrencemæssig fordel i naturen, da der ikke anvendes Roundup på deres levesteder.
Den nye foderroe er en helt almindelig roe, og hverken hvad angår udseende eller næringsværdi adskiller den sig fra andre. Den eneste forskel er, at man i roens arvemateriale, der består af tusindvis af gener, har indsat et enkelt gen. Det nye gen, der koder for glyphosattolerance, er taget fra den almindeligt forekommende jordbakterie Agrobacterium.
Det har været fremført, om det kunne være sikkert for dyr at æde den nye foderroe; men som nævnt er den nye foderroe en helt almindelig roe, og de stoffer som Roundup indeholder er meget lidt toksiske. Glyphosat, aktivstoffet i Roundup, virker udelukkende på planter ved at blokere syntesen af de aromatiske aminosyrer (tyrosin, phenylalanin og tryptophan).
Pattedyr syntetiserer ikke disse aromatiske aminosyrer, og stoffet passerer derfor uhindret gennem dyrenes mavetarmkanal for derefter at blive udskilt sammen med de almindelige affaldsstoffer.
Der er heller ingen påvirkning af dyrenes kød og mælk, da de eventuelle og minimalt forekommende rester af glyphosat i foderroen bliver udskilt fuldstændigt, vil de ikke optræde i kød og mælk fra dyr, der er blevet fodret med glyphosat tolerante roer.
Et ofte også frembragt synspunkt om genteknologi er, om den glyphosattolerante foderroe er skadelig for dyrs og menneskers forplantningsevne. Forsøg har klart påvist, at Roundup ikke påvirker forplantningsevnen hverken hos mennesker eller dyr.
Man må naturligvis også forholde sig til, om der er fare for, at landbruget bliver for afhængigt af et enkelt herbicid. Men det behøver landbruget ikke at blive, da det er den enkelte landmands egen sag at vælge, hvilke godkendte ukrudtsmidler han vil anvende. Den nye foderroe kan også tåle de traditionelle herbicider, og de traditionelle roesorter vil stadig være et alternativ for landmanden.
Den allervigtigste diskussion har været om grundvandet vil tage skade af et øget forbrug af Roundup; men de danske myndigheder anser det for usandsynligt, at Roundup kan skabe problemer for Danmarks grundvand.
Er det i det hele taget etisk forsvarligt at manipulere med naturens gener. Det er som, man siger på nudansk: et godt spørgsmål. Mennesket har forædlet planter i mere end 10.000 år. Ved traditionel forædling flyttes meget store grupper af gener ved hjælp af simpel krydsning fra plante til plante. Det resulterer ofte i, at uønskede egenskaber overføres sammen med de egenskaber, man ønsker at fremme. Med genteknologien kan man nøjes med at flytte enkelte gener, der indeholder præcis de ønskede egenskaber.
