Mange danske landmænd bør snarest omskoles og lære sprog, så de er i stand til at omvise besøgende fra ind-og udland på deres arealer.

Dette forslag falder i tråd med en del artikler i MEALS siden 1994 om landbruget fremtid.

Artiklerne har ikke været skrevet for hverken at være vittige eller spydige endsige nedladende, men for at påpege, at der - med vores omkostningsniveau - ikke er nogen særlig fremtid for at producere landbrugsprodukter i Danmark.

Det vil man blandt andet komme til at erfare, når øst- og centraleuropæiske lande i løbet af en årrække med støtte fra EU får sat skub i deres produktion.

Flere og flere landmænd i Danmark kommer til at se sig om efter nye muligheder og nogle af dem kunne fx spekulere i befolkningens tiltagende ønske om mere ferie og fritid - selvom der nok stadigvæk vil være langt til folketingsmedlemmernes næsten 6 måneders ferie om året.

Med øget fritid bliver der brug for mange rekreative områder til udendørs aktiviteter som boldspil, golf - at golfe den er jo nu om stunder blevet hvermands syssel, spadsereture og meget andet. Måske kunne man også indrette et par folde med husdyr, så børnene fortsat ved, hvad der er en ko, hest, gris, får, høns, og man kunne indrette kolonihaver, som byboer kunne erhverve. Gårdenes ofte gode bygninger som lader og stalde kunne indrettes til overnatning eventuelt med hel- eller halvpension. Der kunne indrettes faciliteter som svømmebassin, solarier - så solen altid kunne skinne - spil- og flippermaskiner, tipstjenestens online maskiner, musik og dans om aftenen og et næsten ubegrænset antal vindmøller, hvor møllernes vinger kunne gå rundt med reklamelys som fx på Moulin Rouge.

Kun fantasien sætter grænser.

Dansk landbrug er et flere årtusinde gammelt erhverv; men derfor kan det, som i så mange andre erhverv, godt være, at man i tide skal tænke over strukturændringer.

En mulighed kunne være at blive Europas Feriecenter, EF. 

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?